(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Biodiversity Heritage Library | Children's Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Den Danske Stjerne"

En begyndelse 



AF KRISTY HUMPHREYS 



Drenge på 12 år er sorgfrie og elsker 
sjov. Deres verden synes langt fra 
ansvar som ægteskab, politik og an- 
dre voksne foretagender. Og alligevel 
er de på vej til evigtvarende ægteskab, 
og i deres præstedømme-arbejde kan 
de glæde sig over en mere fuldkom- 
men form for styrelse end i noget land 
i verden. 

Det aronske Præstedømme er ikke 
nogen klub. Man kan ikke købe sig et 
medlemskort, der giver adgang. Det 



Illustreret af Trevor Southey 



bliver ikke givet dig som en anden 
attest. Det gives dig ved håndspålæg- 
gelse, og du bliver ordineret af én, 
som har myndighed. Det er en kaldel- 
se fra Gud. Det gives kun, når en 
dreng er værdig og modtages kun, 
når den gives ved den rette myn- 
dighed. 

Jeg, der er en kvinde, kan ikke bære 
præstedømmet, men jeg kan hjælpe 
de unge mænd på min alder til at ære 
deres, hvis jeg er fordringsløs, viser et 
godt eksempel og opmuntrer dem til 
at gå til deres møder og opfylde deres 
forpligtelser. Ved at gøre det kan jeg 
hjælpe dem til at ære deres høje mål 
og idealer og støtte dem i deres 
pligter. Hvis jeg nu kan øve god ind- 
flydelse på dem, kan vi sammen vokse 
og udvikle os. For mig er Det aronske 
Præstedømme blot begyndelsen til en 
helt ny måde at leve på. 
Jeg vil leve et liv i renfærdighed og 
være et godt eksempel for en dag øn- 
sker jeg at kunne knæle ned ved et 
alter, et ganske særligt alter, hvorfra 
jeg kan tage endnu et skridt fremad 
mod evigt liv. På den anden side af det 
alter ønsker jeg én, som er renfær- 
dig og værdig, én, som respekterer sit 
præstedømme. Jeg ønsker, at han 
skal få det bedste, og jeg ønsker at 
få det bedste. Derfor håber jeg, at en 
eller anden ung mand, et eller andet 
sted har de samme alvorlige tanker. 
Ved at leve på den rigtige måde kan 
han gå fremad fra diakon til lærer og 
præst, og videre frem til den høje k la- 
del se i Det melkisedekske Præste- 
dømme. 

Det aronske Præstedømme er friskt, 
levende — det er en begyndelse. 



STJERNE 

Organ for JESU KRISTI KIRKE 
AF SIDSTE DAGES HELLIGE 

Maj 1976 

125. årgang • Nummer 5 

Det første Præsidentskab 

Spencer W. Kimball 
N. Eldon Tanner 
Marion G. Romney 



De Tolvs råd 

Ezra Taft Benson 
Mark E. Petersen 
Delbert L. Stapley 
LeGrand Richards 



Thomas S. Monson 
Boyd K. Packer 
Marvin J. Ashton 
Bruce R. McConkie 



Howard W. Hunter L. Tom Perry 
Gordon B. Hinckley David B. Haight 

Rådgivende komité 

Howard W. Hunter, David B. Haight 
Robert D. Hales, O. Leslie Stone 

Redaktør kirkens magasiner 

Dean L. Larsen 

International Magazines redaktion 

Larry A. Hiller, chefredaktør 
Carol Larsen, medredaktør 
Roger Gylling, designer 

Den danske Stjernes redaktion 

Jørgen Ljungstrøm, Translation Services 
Vodroffsvej 7, DK 1900 København V 
Peter Berkhahn, Nyt om Kirken 
Porthstr. 5-7, D-6000 Frankfurt/Main 50 
Harry Bohler, layout 

Tryk 

Paul Giese KG, Offenbach/Main 

Korrespondenter 

Københavns Stav: 

Den danske Mission: 



Abonnement 

Tegnes gennem wards/grensrepræsen- 
tanten: 12 numre dkr. 39,00 
Nævnte priser er incl. moms og porto. 
Betaling over giro 3120988 til Distributions 
Centret, Smedevangen 9, 3540 Lynge. 
United States and Canada: $ 6.00 
(surface mail) 

© 1976 by the Corporation of the Presi- 
dent of The Church of Jesus Christ of 
Latter-day Saints. All rights reserved. 




11 



21 




INDHOLDSFORTEGNELSE 

Renfærdighedens herlighed. N. Eldon Tanner 2 

Diakonernes indflydelse. William G. Harley 4 

Den ufuldendte opgaves udfordring. Lowell M. Durham jr . . 7 

Spørgsmål og svar 9 

Den nye årlige regionalmøder 12 

Hvirvlende vande. Bernadine Beatie 13 

Er du lykkelig? Mabel Jones Gabbott 16 

På stien. Marvin J. Ashton 18 

Bare for sjov 20 

Hjælpeforeningens rolle i velfærdstjenesten. Barbara B. Smith 21 

Identifikation. John A. Tvedtnes 23 

De halvfjerds: En begivenhedsrig historie. 

S. Dilworth Young 24 

Du er som en moder. Ardeth G. Kapp 26 

Faste og bøn. Spencer J. Condie 29 



RENFÆRDIGHEDENS 
HERLIGHED 



AF PRÆSIDENT N. ELDON TANNER 
1 . rådgiver i Det første Præsidentskab 




vor herlig er ikke han, som 
lever et dydigt liv. Han vandrer 
frygtløs i middagssolens glans, 
for han er hævet over moralske 
anfægtelser. Han kan ikke nås af nogen 
bagtalelsens pile, for hans rustning er 
uden lyde, hans dyd kan ikke med 
rette anfægtes, for han lever hævet over 

kritik. Hans kinder rødmer aldrig af 
skam, for han er uden synd. Han æres og 
respekteres af alle, for han står uden for 
deres vurdering. Herren elsker ham, 
for han står fejlfri foran 
ham. Evighedernes 
ophøjelse venter 
ham. 



(Budskab fra 

Det første Præsidentskab, 

2. oktober 1942) 




„Hvor herlig og nær ved englene er ikke den ungdom, der 
er renfærdig, En sådan ungdom vil få uendelig glæde her 
og evigtvarende lykke herefter." (Det første Præsident- 
skab, 6. april 1942) 

Hvis jeg ville spørge dig, hvad du forventer af livet, eller 
hvad dine endelige mål er, er jeg sikker på, du ville svare, 
at du ønskerat være lykkelig, blive elsket, blive respekteret 
og gøre dig fortjent til frelse og ophøjelse i Himmelens 
rige. Det er ædle mål, som vi allesammen burde stræbe 
efter at nå. Men at stræbe efter dem er ikke nok, for vi 
kan kun opnåde værdifulde ting i livet ved at betale prisen 
for dem. 

Værdien af moralsk renfærdighed kan ikke opmåles. Den 
kan ikke købes med sølv eller guld, men den pris vi må 
betale, er personlig retskaffenhed, og mere end noget an- 
det kan den skaffe os den evigtvarende lykke, som vi øn- 
sker. Lad os efterleve Paulus' opfordring, hvor han siger: 
„Far ikke vild, Gud lader sig ikke spotte! Thi hvad et men- 
neske sår, det skal han også høste. 

Thi den, der sår i sit kød, skal høste fordærvelse af kødet, 
men den, der sår i Ånden, skal høste evigt liv af Ånden" 
(Gal. 6:7-8) 

Moralsk renhed eller dyd er ikke noget, som blot religiøse 
mennesker har drømt sig til. Det er en standard for søm- 
melighed, som burde overholdes af alle retskafne men- 
nesker, som sætter pris på gode hjem, stærke samfund 
og respekterede nationer. 

Lad os se lidt på fordelene ved at være moralsk renfær- 
dig. For det første må vi huske på, at der ikke er nogle 
ulemper men utallige fordele ved at være anstændig, ren- 
færdig og ubesmittet. Vi behøver aldrig at skamme os over 
vores adfærd. Vi vil aldrig bringe hjertesorg eller smerte 
til dem, vi elsker. Vi er fri for veneriske sygdomme, der er 
så almindelige, og som tager til med foruroligende fart. 
Og, allervigtigst, vi har været lydige mod vor himmelske 
Faders befalinger, som han har givet for vor lykkes skyld 
skyld og til vor egen velsignelse. 

Hvor smukt og vidunderligt er det ikke for et ungt par at 
være i stand til at stå over for hinanden ved alteret i Guds 
tempel og vide, at de har holdt sig renfærdige. Og at de 
kan bygge deres eget hjem på et grundlag af gensidig tillid 



og respekt. Ind i det hjem vil de bringe Guds åndelige børn, 
hvis arv vil blive „jordens fylde" 9L.&P. 69:16), når de 
tjener Gud og adlyder hans befalinger. 
Channing Pollock sagde engang: „En verden, hvor alle 
hyldede kvindernes renfærdighed og mændenes ædelhed 
og handlede derefter, ville være nok så anderledes, men et 
vidunderligt sted at leve." (Fra „Reader's Digest", June 
1960 p. 76) 

Bestem dig nu til, at det er en sådan verden, du vil være 
med til at opbygge, og hvor du vil være glad, for at leve. 
Nu er det rette tidspunkt for dig at træffe din beslutning 
om, at du ikke vil give efter for pression og fristelser, som 
det er så almindeligt i dag. Du har alt at vinde og alt at tabe 
ved et sådant vigtigt valg. ' 

Vi har så mange gode unge mennesker, der er fast besluttet 
på at leve sådan, som de bør, og som ønsker at få del i 
det uforlignelige løfte, der blev givet i en af vor tids åben- 
baringer: 

„. . . pryd altid dine tanker med dyd, daskai du have større 
frimodighed for Gud . . . 

Den Helligånd skal være din stadige ledsager ... og dit 
herredømme skal være et evigt herredømme, og det skal 
uden tvang tilflyde dig fra evighed til evighed" (L.&P. 
121:45-46). 

Af bekymring for kirkens medlemmer udstedte Det første 
Præsidentskab et budskab under den anden verdenskrig, 
som advarede mod urenfærdighed, og derpå konkludere- 
de: 

„Vi opfordrer jer til at huske de velsignelser, der kommer 
af at leve et renfærdigt liv. Vi beder jer altid iagttage den 
strengeste dyd, for kun derved kan I modtage Guds bedste 
gaver og have hans Ånd hos jer. 

Hvor herlig er ikke han, som leveret dydigt liv, Han vandrer 
frygtløst i middagssolens glans, for han er hævet over 
moralske anfægtelser. Han kan ikke nås af nogen bagtalel- 
sens pile, for hans rustning er uden lyde, hans dyd kan 
ikke med rette anfægtes, for han lever hævet over kritik. 
Hans kinder rødmer aldrig af skam, for han er uden synd. 
Hen æres og respekteres af alle, for han ståruden for deres 
vurdering. Herren elsker ham, for han står fejlfri foran ham. 
Evighedernes ophøjelse venter ham." 



Diakonernes indflydelse 



AF WILLIAM G. HARLEY 



Hvem, udover de engle, der fører 
rapport, kan opgive det nøjagtige tal 
på diakoner, som har virket i kirken, 
siden Titus Billings, Serenes Burnett 
og John Burk var de første diakoner, 
der blev ordineret i den genoprettede 
kirke i året 1830-31? 
Baseret på de årlige antal: (95 i 1854; 
18000 i 1906 omkring 150.000 i dag) 
og udskiftningsraten (fra to eller tre 
års tjeneste for hver diakon), kan vi 
nok regne med noget over to millioner 
diakoner. Herren må lægge stor vægt 
på det embede, når han har kaldt så 
mange diakoner til at tjene i sit rige 
i de sidstedage. 



Betagende erindringer om tiden som 
diakon 

Mange af kirkens ledende mænd har 
aflagt vidnesbyrd om, hvor stort ind- 
tryk diakonernes indflydelse har haft 
på dem, og at de har betagende erin- 
dringer om deres egen tid som dia- 
koner. For at citere et hundredårigt ek- 
sempel herpå, en John Smith, der blev 
omvendt i England og som voksen 
mand udtalte, at han „sluttede sig til 
kirken, da han var elleve år gammel, 
blev ordineret til diakon, da han var 
femten (i 1851), og at han da følte en 
sådan kraft i sig, som han aldrig før 



*l 







havde følt". Nærmere vort eget år- 
hundrede udtrykte ældste George 
Reynolds, en af de syv præsidenter i 
De halvfjerds' første Råd, en lignende 
taknemmelighed for sin korte tjenes- 
tetid som diakon : 

„Hvis der har været nogen opgave, 
jeg er blevet kaldet til i kirken, som jeg 
udførte, så godt jeg overhovedet for- 
måede, så var det at ære min kaldelse 
som diakon. 

Jeg forsømte aldrig et møde, når det 
overhoveder var muligt for mig at være 
der. Jeg var ofte i kirkebygningen en 
time eller mere, før mødet skulle be- 
gynde, for at åbne dørene og gøre 
salen i orden, og jeg var meget om- 
hyggelig med at sørge for, at alt var 
godt arrangeret — at bænkene var stø- 
vet af, at gasblussene var tændt om 



aftenen, og at der var sørget for alle 
de andre ting, som gjorde salen be- 
hagelig at være i for de hellige. Jeg 
tror virkelig, at jeg havde mere glæde 
og tilfredsstillelse af dette arbejde end 
af de større opgaver, jeg fik stillet 
senere hen." 

Et mere nutidigt eksempel, tidligere 
missionspræsident for USA's Østlige 
Staters Mission, James H. Moyle, der 
i 1940 skrev sine erindringer, viser 
hvordan hans kaldelse til diakon fuld- 
stændigt forandrede hans opførsel 
som dreng. Da den unge James af sin 
biskop blev kaldet til at være diakon, 
betænkte denne dreng, som hidtil 
havde drevet omkring med wardets 
mere hårdhudede drenge, sig et 
øjeblik, hvorpå han accepterede 
kaldelsen: 



,,Lidt eller lidt afbrød jeg samkvem- 
met med ,,de hårdhudede" og kon- 
centrerede mig så meget om pligterne 
som diakon, at biskoppen sagde, jeg 
varden bedste i wardet. Vi gjorde rent 
i kirkebygningen, fejede, moppede og 
tørrede støv af, fyldte petroleumslam- 
perne, studsede lampernes væger, 
tændte op i kakkelovnene, satte huset 
i orden i al almindelighed og holdt 
vagt ved døre og indgange. Vi skifte- 
des til at gøre rent i kirkebygningen og 
måtte gøre det ofte. Jeg var meget 
samvittighedsfuld med det og tillod 
derefter aldrig mig selv at blive vild- 
farende eller irreligiøs." 
Når vi har læst om disse eksempler, 
spørger vi måske , hvordan det kan 
være, at ældre mænd har så gode 
minder om deres tjeneste som dia- 
koner?' Der er mindst tre gode grunde 
for sådanne følelser, når vi ser tilbage 
på historien om diakonernes arbejde i 
denne forvaltningsperiode: kam- 
meratskab, tjeneste og personlig 
udvikling. 



Kammeratskab 

Som ældste Moyle bemærkede det, 
afgør en drengs standarder, hvem han 
vil komme sammen med. Når en dreng 
først er kommet ind i et diakon-kvo- 
rum, bliver hans kammerater i kvorum- 
met ofte hans bedste venner. De øver 
da indbyrdes indflydelse på hinan- 
den, således som denne historie 
illustrerer det: 

William Smart plejede som dreng 
sammen med sine kammerater at gøre 
en lidt sær enke i nabolaget bange. Så 
blev drengene en dag ordineret til dia- 
koner. 

„Diakon-ånden kom over mig ret så 
kraftigt", sagde broder Smart. „Jeg 
var villig til og endda glad for at være 
sammen med mine diakon-kammera- 



ter for at hugge brænde til de fattige 
og kirkebygningen." 
En dag standsede diakonerne, der var 
ude efter lidt sjov, op foran enkens 
hus og diskuterede, hvordan de bedst 
kunne genere den gamle dame. Men 
denne gang blev resultatet ander- 
ledes. 

„Siden de sidst var mødtes her", for- 
tæller broder Smart, „var der næsten 
umærkeligt sket en forandring hos 
nogle af disse drenge. De var nu 
diakoner i det hellige præstedømme." 
I stedet for at prøve at gøre damen 
bange, foreslog en af drengene, at de 
skulle tage damens hestevogn, skub- 
be den ned ad bakken, fylde den med 
visne pilegrene og så trække den op 
til huset igen, hvor de kunne hugge 
brænde og stable det pænt. Da først 
de andre drenge mærkede, at kam- 
meraten ikke lavede grin med dem, 
men virkeig mente det, indvilgede de 
hurtigt. 

Enken så drengene trække hendes 
vogn ned ad bakken og råbte mange 
skældsord efter dem, Så skyndte hun 
sig ind til naboen og udøste sin vrede 
for konen dér. Men stor var hendes 
forbavselse, da den gamle hestevogn 
lidt efter kom tilbage, ladet med tørt 
brænde. Og derpå begyndte gruppen 
af snavsede, svedige drenge — som 
hun genkendte som sine tidligere 
plageånder — energisk at hugge 
brændet for hende! Hun skældte ud, 
lo og græd skiftevis, hvorefter hun 
udbrød: „Drenge, Gud velsigne jer! 
Jeg tilgiver jeg alle jeres tidligere 
drillerier og ondskab over for mig!" 
Hun og drengene vidste da, at „en 
stille kraft havde bragt en forandring", 
og at disse usynlige kræfter var den 
nye magt og ånd, som de havde mod- 
taget ved deres ordination. 



Tjeneste 

Diakoner, der aldrig i kirkens historie 
kun skulle holde møder, har altid 
udført vigtige kirkelige opgaver. Som 
assistenter til lærere, præster og bi- 
skopper har de altid udført forskellige 
nyttige opgaver. For et århundrede 
siden var deres fornemste opgave for 
eksempel at sørge for wardets kirke- 
bygning. 

„Det afhænger for en stor del af dia- 
konerne, om mødet bliver behageligt", 
sagde diakonen, Mark Lindsay i 1874. 
„Vi skulle være der, mindst en time 
før mødets begyndelse for at gøre 
huset rent og pænt og behageligt at 
være i. Vi skulle sørge for, at nadver- 
bakkerne var rene, at der altid var et 
rent bord og en ren, nystrøget dug." 
Indsamle fasteofre 
Være budbringere for biskoppen 
Omdele nadveren 
Hugge brænde for enker og gamle 
mennesker 
Sørge for de fattige 
Omdele meddelelser 
Pumpe luft i orgelbælgene 
Holde kirkens ejendom i god stand 
Hjælpe med til at passe kirkegårdene 
Holde orden i kirkebygningen 
Passe grunden uden om kirkebyg- 
ningerne 

Hjælpe med i primary-organisationen 
Virke som dørvogtere 
Arbejde som spejdere 
Omdele særlige meddelelser 



Personlig udvikling 

Diakonerne har i høj grad, gennem 
kammeratskab og tjeneste i tidligere 
tid og også nu, lært vigtige former 
for deres adfærd, indstilling til og for- 
ståelse af deres religion. Forvaltnings- 
opgaver, det grundlæggende princip 
i kirkens styrelse, læres tidligt af 



diakoner gennem opgaver der ud- 
føres og rapporteres tilbage til deres 
leder. De lærer også at nære kærlige 
følelser, når de hjælper detrængende, 
en ydmyg og ærbødig indstilling, 
når de omdeler nadveren, samt respekt 
for biskoppen og kirkelige myndighe- 
ter, når de udfører arbejde for dem . 
Derudover modtager diakoner evan- 
gelisk undervisning ved deres kvorum- 
møder. Før der var noget, der hed 
lektiebøger, planlagde diakonerne 
selv, hvordan de bedst kunne bruge 
deres møder. Og de gamle referat- 
bøger viser, at de gjorde et ganske 
godt stykke arbejde med at planlægge 
og udføre udmærkede kvorummøder. 
For et århundrede siden kunne et 
typisk diakonmøde f.eks. indeholde 
den sædvanlige åbningssang, bøn og 
referat, efterfulgt af oplæsning af 
historier om moral, sange og evan- 
geliske taler og ofte aflæggelse af 
vidnesbyrd. 
Selvom sådanne kvorummøder for en 



Angående præsters og læreres 
ordination. 

Dette er måden, hvorpå discipline, 
som blev kaldt kirkens ældster, 
ordinerede præster og lærere: 
Efter at havde bedt til Faderen i 
Kristi navn, lagde de hænderne på 
dem og sagde: 

I Jesu Kristi navn ordinerer jeg dig 
til præst, (eller om det er til lærer) jeg 
ordinerer dig til lærer, til at prædike 
omvendelse og syndernes forladelse 
gennem Jesus Kristus ved standhaftig- 
hed i troen på hans navn indtil enden. 
Amen. 

Og på denne måde ordinerede de 
præster og lærere i overensstemmelse 
med Guds gaver og kaldelse til men- 
neskene; og de ordinerede dem gen- 
nem den Helligånds kraft, som var i 
dem. 
Moroni kap. 3; 1-4 



stor del var tilfældige og usystema- 
tiske, så bibragte de diskonerne bety- 
delig evangelisk forståelse, foruden 
at give praktisk øvelse i at tale og syn- 
ge offentligt. 

Omsorg for de fattige har også karak- 
teriseret diakonernes aktiviteter, især 
deres indsamling af fasteofre. 
Diakonerne i gamle dage havde måske 
en lidt mere spændende opgave med 
at indsamle fasteofre. Efter at have 
lånt en faders vogn kunne et par dia- 
koner køre deres tildelte areal rundt, 
banke på hver eneste dør og så vende 
tilbage til vognen, belæsset med 
æsker, kurve, glas eller pakker — kun 
sjældent penge. To diakoner fra Pro- 
vo, Utah, fyldte for eksempel på en 
fastedag i 1903 deres vogn med ,,2 
pund bacon, 40 cents i rede penge, 
1 glas frugt, 1 pakke rosiner, 1 dåse 
østers og 43 pund mel". 
Foruden at indsamle fasteofre har 
diakoner hjulpet de trængende med 
deres muskelkraft: malet huse, revet 
løv sammen, skovlet sne, gået i byen 
osv. Et godt eksempel er en begiven- 
hed, der fandt sted i slutningen af 
sidste århundrede, da diakonerne 
hjalp to familier i deres ward : 
„Den tiende maj samledes diakoner- 
nes kvorum med biskoppens billi- 
gelse på søster Burnett's roemark. 
Hendes mand vardød for ikke så længe 
siden. Kvorummet og nogle familie- 
medlemmer, ialt otteogtreds men- 
nesker, tog fat på arbejdet og hyppe- 
de og udtyndede 3 1/2 hektar med 
roer, før de tog hjem. Det arbejde løf- 
tede en tung byrde af søster Burnett's 
skuldre på et tidspunkt da hun var i 
stor nød. 

Nogle få dage senere drog diakonerne 
af sted til en anden søsters gård. Også 
hun var enke og havde en roemark, 
som drengene udtyndede for hende." 
Mens nogle få biskopper så tidligt 
som i 1870'erne bad deres diakoner 
omdele nadveren, var det først i dette 
århundrede, at diakonernes omdeling 
af nadveren blev almindeligt overalt i 
kirken. Det er nu inkluderet i en in- 
teressant liste af anbefalede opgaver 
og pligter for diakoner, som kirken 
offentliggjorde i tiden omkring den 
første verdenskrig: 

Først efter 1908 fik diakonernes kvo- 
rummer systematiske lektiebøger, der 



skulle bruges ved deres møder, og 
siden da har Det præsiderende Bi- 
skopråd sørget for snesevis af omhyg- 
geligt udarbejdede kurser og forskel- 
lige lektiebøger, beregnet til at lære 
diakonerne både religiøse principper 
og renfærdig opførsel — evangelisk 
teori og evangelisk praksis. 
På grund af disse tre egenskaber ved 
diakonernes gerning — kammerat- 
skab, tjeneste og personlig udvikling 
— ser ældre mænd, som har tjent 
længe i præstedømmet, med taknem- 
melighed tilbage på den tid, da de 
trådte deres første barnesko i præste- 
dømmet for at tjene som diakoner. 



En lammet kirke uden diakoner 

Ikke hestekræfter men præstedømme- 
lige kræfter driver kirken fremad, og 
diakonernes indflydelse er en vigtig 
del deraf. Uden diakonerne ville kir- 
kon lide på to måder. For det første 
ville biskopper og andre være nødt 
til at opgive nogle af deres egne op- 
gaver for at kunne påtage sig det, som 
diakonerne nu skal gøre. For det an- 
det, og måske det vigtigste, ville der, 
hvis en hel generation af diakoner 
går tabt, i løbet af to år ikke være 
nogen lærere, i løbet af fire år ikke 
nogen præster, og efter ti eller tyve 
års forløb ville Det melkisedekske 
Præstedømme-kvorummer ikke læn- 
gere blive tilført beredte og kvali- 
ficerede voksne, udgået fra det for- 
beredende aronske præstedømme. 
Brigham Youngs generation talte om 
diakonerne og andre medlemmer af 
Det aronske Præstedømme som 
værende kirkens ben og fødder, uden 
hvilke kirken ville være lammet. Men 
det er også vigtigt at lægge mærke 
til, at uden erfaringerne i Det aronske 
Præstedømme vil drengene selv være 
lammede. Så diakonernes indflydelse 
involverer både fordele for kirken og 
fordele for diakonen. 
To millioner diakoner. Det er en 
mængde kammeratskab, en mængde 
tjenester for kirken, en mængde per- 
sonlig udvikling. Og når alt kommer til 
alt, så er det disse forhold — og ikke 
statistikken — de rapporterende engle 
og vor himmelske Fader er mest in- 
teresseret i. 




Victor L.Brown, 
kirkens 
præsiderende 
biskop 




illustreret af Sherry Thompson 



Den ufuldendte 
opgaves udfordring 



AF LOWELL M. DURHAM, jr. 
medredaktør 

En frisk efterårsmorgen i Cardston, 
Alberta i Canada gav Gerald Brown sin 
søn den udfordring at hugge en til- 
syneladende alt for stor mængde 
brænde. Den unge Vie. Brown ville 
meget hellere have været ude på Al- 
berta-prærien og ride med sin hest i 
den klare morgenluft, men han havde 
respekt for sin far. Han vidste, at han 
var blevet bedt om at hugge mere 
brænde, end en ung mand på hans 
alder i virkeligheden ville være i stand 
til at hugge. Men det var en af den 



slags særlige far-til-søn udfordringer 
— og udfordringer var, hvad Victor 
L. Brown holdt af, noget han tog i 
stivarm. Brændet skulle bruges til at 
lave mad ved og til at opvarme huset, 
og Vie vidste, at det at hugge brænde 
ikke bare var en udfordring men et af 
disse nødvendige „onder", som han 
kunne hjælpe med til at udføre. Med 
det glatte økseskaft fattet i sine unge 
hænder begyndte han at hugge. Som 
han svang øksen, kunne Vie mærke 
varmen vokse i kroppen. Lyden af øk- 



sens indhug i træet og lugten af det 
friske træ var en del af lønnen, men 
det bedste kom henved fem timer 
senere, da han huggede den sidste 
stamme op og stakkede brændet. Det 
var en varm og lunende følelse at vide, 
at arbejdet var gjort og gjort godt. 
Påskønnelsen fra hans far var lige 
så varm og oprigtig, isprængt en 
smule forundring over, at sønnen 
havde været i stand til at udføre en 
voksen mands arbejde. 
Victor L. Brown tjente som førsteråd- 
giver i præsidentskabet for sit diakon- 
kvorum på det tidspunkt, da begiven- 
heden med brændehugningen fore- 
kom, og han var en ung mand, som 
accepterede opgaver og elskede ud- 
fordringen ved et ufuldført arbejde. 
Fremtiden skulle vise sig at indeholde 
mange store udfordringer for den unge 
diakon fra Cardston. 
Idag er Victor L. Brown præsiderende 
biskop i Jesu Kristi Kirke af Sidste 
Dages Hellige. Han er leder af Det 
aronske Præstedømme og Unge Piger 
for hele jorden. Med kærlighed, for- 
ståelse, organisationsevne, ærlighed, 
pålidelighed, og et evigtvarende ønske 
om at fuldføre enhver opgave, har han 
indviet sig til den udfordring at opbyg- 
ge rige ved at berede unge mænd og 
kvinder til at acceptere deres ansvar 
som medlemmer af kirken. 
Biskop Browns kaldelse til andenråd- 
giver for den præsiderende biskop, 
John H. Vandenberg, kom i september 
1961 fra præsident David O. McKay. 
Derpå blev biskop Brown den 9. april 
1972 indsat af præsident Lee som 
kirkens præsiderende biskop. Siden 
da har han, som kirkens øvrige gene- 
ralautoriteter, brugt hele sin tid på 
kirken. 

En almindelig arbejdsdag, (og ingen 
af hans arbejdsdage er i virkeligheden 
almindelige), står biskop Brown op 
ved halvseks tiden. Han får en hurtig 
morgenmad og er altid på vej til kon- 
toret ved halvsyv tiden . Hans første af- 
taler er gerne klokken syv, og han får 
sjældent lejlighed til at spise frokost. 
Biskop Brown mødes ofte med sine 
rådgivere og ugentligt med Det første 
Præsidentskab for at diskutere de 
mange sager, der hører under hans 
forvaltning. 



Han har ansvaret for et umådeligt an- 
tal og vidtrækkende net af timelige 
sager, der vedrører kirkens funktioner. 
Foruden sine opgaver i forbindelse 
med Det aronske Præstedømme og 
Unge Piger, er han præsident for 
Det aronske Præstedømme på jorden 
og derfor som leder ansvarlig for alle 
kirkens biskopper, eftersom de er 
præsidenter for Det aronske Præste- 
dømme i kirkens ward. Han er også 
leder af kirkens sundhedstjeneste- 
program og har det yderst vigtige ar- 
bejde at lede velfærdstjeneste pro- 
grammet. Biskop Brown og hans råd- 
givere er ansvarlige for modtagelse af 
kirkens tiende og offergaver og mødes 
med Det første Præsidentskab og De 
tolvs Råd som medlemmer af tiende- 
rådet (beskrevet i afsnit 120 af Lære 
og Pagter). Det præsiderende Biskop- 
råd er også ansvarlig for kirkens med- 
lemsoptegnelser. Til denne tunge og 
vidtomspændende forvaltningsopgave 
yder biskop Victor L. Brown al sin 
energi og alle sine talenter hverdag. 
En aften hver uge mødes biskop 
Brown og hans rådgivere, biskop H. 
Burke Peterson og biskop Vaughn 
J. Featherstone, med Det aronske 
Præstedømme og Unge Pigers organi- 
sationsledere. 

Biskop Brown er fyldt med ægte og 
varig kærlighed til kirkens unge og 
ofrer time efter time på deres velfærd. 
Biskop Featherstone siger, at biskop- 
pen ofte, når han har fået et brev fra 
en ung mand eller pige i kirken, som 
har opnået et resultat eller er kommet 
i vanskeligheder, kan standse op midt 
i læsningen, trække et lommetørklæ- 
de frem og viske en tåre væk. Han er 
så stolt af de unge mennesker i denne 
generation. Hans følsomme gemyt 
berøres dybt af deres succes, og han 
tager sig deres fejltrin meget nær. 
Biskop Brown og hans rådgivere mø- 
des ofte i hans kontor for at diskutere 
forhold, der berører kirkens præsi- 
derende Biskopråds arbejde. Begge 
biskoppens rådgivere fremhæver, at 
biskop Brown har en vidunderlig og 
hurtig opfattende sans for humor. 

Men for det meste er biskop Brown 
en alvorlig, energisk og hengiven 
mand. Biskop Peterson, førsteråd- 
giver i Det præsiderende Biskopråd, 
siger om biskop Brown: ,,De af os, 



som kender ham og er klar over, hvad 
der får hans hjerte til at slå, ved, at 
han ejer mere hengivenhed end de 
fleste mænd. Han føler virkelig et 
ansvar for Det aronske Præstedømme 
i verden, og han føler lige så stærkt 
for Unge Piger. Det er ikke noget, han 
bare taler om. Det er noget, han und- 
værer søvn for, noget, han bekymrer 
sig om, noget han altid tænker på. 
Han er så involveret, at han næsten 
aldrig tager sig tid til at slappe af." 
Biskop Featherstone siger om ham: 
,,Han har en forståelse af sin forvalt- 
ning som få mennesker i kirken. Jeg 
tror, at hvis biskopperne i deres 
respektive wards forstod deres for- 
valtning som præsidenter for Det 
aronske Præstedømme i deres wards, 
som biskop Brown forstår sit præsi- 
dentskab for Det aronske Præstedøm- 
me for hele verden, så ville vi få en 
fremgang at se i aktiviteterne i Det 
aronske Præstedømme og Unge Piger 
som aldrig før i kirkens historie." 
Biskop Brown har mange storslåede 
egenskaber som leder, og hans rådgi- 
vere er de første til at fremhæve dem. 
Biskop Peterson taler stærkt om bi- 
skop Browns evne til at lytte. Han 
siger: „Det har altid forbløffet mig, at 
biskop Brown altid er parat til at lytte. 
I mine år som forretningsmand har 
jeg set mange store og succesrige 
mænd tillukke deres sind og lade 
være med at lytte. Men selvom biskop 
Brown er en umådelig energisk og 
målbevidst mand, ja, i højere grad en 
nogen anden, jeg har truffet, så tager 
han sig altid tid til at lytte." 
Biskop Brown ejer en stille hengiven- 
hed for sin familie og har indviet sig 
til at arbejde for kirkens unge, som 
han elsker højt. Når folk spørger om, 
hvilke ord der beskriver biskoppen, er 
det givetvis altid de samme to ord, der 
siges igen og igen — ærlighed og 
retskaffenhed. 

Efter aftensmaden går biskoppen til 
dagligstuen med sin mappe. Måske 
kikker han hurtigt avisen eller et tids- 
skrift igennem, og så begynder han 
påny at arbejde med de sager, der har 
med hans forvaltning at gøre. Søster 
Brown er tilstede i værelset, beskæf- 
tiget med læsning eller syning, mens 
biskoppen stille fortsætter sit arbejde. 
En gang imellem ser hun hen på den 



mand, hun elsker — så målbevidst, 
så energisk, så hengiven. Og når hun 
betragter ham ved hans arbejde, for- 
står hun, at han har meget at give 
unge mennesker. 

Søster Brown siger: „Nogle unge 
mennesker er bange for, at de ikke 
har noget at give andre, eller de er 
for generte til at påtage sig leder- 
stillinger. Jeg tror, at min mands liv 
og hans meninger kan være til hjælp 
og inspiration for sådanne men- 
nesker." 

„Når han fik en ny opgave har jeg 
ofte hørt ham sige: ,Jeg gad vidst, 
hvorfor jeg blev valgt? Jeg føler mig 
så uegnet til den opgave!' Og med 
denne ene benærkning styrter han sig 
over det særlige job med al den be- 
gejstring, indvielse og bestandige 
søgen Herrens hjælp, som noget 
menneske kan besidde. 
På det tidspunkt betragter jeg ham fra 
kulisserne med både glæde og sorg, 
når jeg ser hans anstrengelser som- 
metider blive antaget og til andre 
tider blive afvist af dem, hvis dømme- 
kraft, han føler, er bedre end hans. 
Men jeg ved, at med tålmodighed og 
flid vil arbejdet med tiden blive udført 
— ikke altid sådan, som det var plan- 
lagt, men altid på den måde, som Her- 
ren ønsker det gjort." 
Søster Brown fortsætter: „Om disse 
to skriftsteder er dem, han bedst kan 
lide, ved jeg ikke, men jeg ved, at han 
lever efter de principper, de lærer. 
Han tror ubetinget på, hvad Nephi 
siger i 1. Nephi 3:7: „Thi jeg ved, at 
Herren ikke giver menneskene nogen 
befaling, uden at han åbner en udvej 
for dem, så de kan udføre det, som 
han befaler dem." Han ved også, at 
Herrens løfte i Lære og Pagter 82:10 
er ægte: „Jeg, Herren, er forpligtet, 
når I gør, hvad jeg siger, men når I 
ikke gør, hvad jeg siger, har I intet 
løfte." 

Troen på disse principper har vejle- 
dende indflydelse og er et vidnesbyrd 
for vore børn, og jeg tror, at de også 
kan blive det for andre unge men- 
nesker." 

Og således vil biskop Brown, når han 
ikke er på farten til et af verdens fire 
hjørner, afslutte sin dag i dagligstuen, 
siddende i sin grønne lænestol og 
stadig igang med sit arbejde. 



8 



SPØRGSMÅL OG SVAR 



Svarene gives som en hjælp til større indsigt, ikke som be- 
kendtgørelse af kirkel ige doktriner 



, , Hører Gud alles bønner? 



jj 




Der findes i det mindste to forskellige måder at besvare 
dette spørgsmål : Hører Gud alles bønner? Den ene måde 
kan demonstreres ved hjælp af en und mand, som vi vil 
kalde Erik. Folk fortæller Erik, at han er meget smart, og 
han er stolt af sin evne til at gennemtænke bestemte 
emner og forklare dem til folk. 

Fornylig har Erik studeret verdens forskellige nationer. Da 
han en eftermiddag så en film i skolen om de asiatiske 
lande, imponeredes han meget over antallet af mennesker 
på jorden, og over hvor forskelligt de lever. 
Som han sad dér og tænkte, spurgte han sig selv: „Hører 
Gud virkelig alles bønner?" Efter at have spekuleret et 
stykke tid, kunne han ikke fatte, hvordan noget væsen vir- 
kelig kunne lytte til alle disse bønner på én gang. ,,Det 
er simpelthen umuligt. Han må have beordret engle til at 
lytte for sig", sagde han til sig selv. Svaret var logisk, men 
det fik ham på en eller anden måde til at føle sig en smule 
længere borte fra sin Fader i Himmelen. 
Richard er et godt eksempel på en anden indstilling. Selv 
om Richard var født ind i kirken, blev han ikke aktiv, før 
han var halvvoksen. På det tidspunkt blev han stillet over 
for en række udfordrende begivenheder, der fik ham til at 
søge evangeliet. Efter nogle få ugers læsning og bøn, 
oparbejdede Richard et vidnesbyrd om Kristus og sand- 
heden af Mormons Bog. Folk lagde mærke til Richard på 
grund af hans vidnesbyrd og hengivenhed for evangeliet. 



En aften talte Erik og Richard om kirken. Erik sagde: ,,Er 
du klar over, at der er én ting, der ægrer mig ved kirken, 
og det er, at den forlanger så meget blind lydighed". 
„Hvad mener du med det?", spurgte Richard. 
„Jo, foreksempel talte vi forleden dag om bøn i klassen, 
og jeg sagde noget om, hvor mange mennesker, der er i 
verden, og at Gud umuligt kunne høre alle disse bønner. 
Han måtte nødvendigvis have andre til at gøre det for sig. 
Broder Edvardsen sagde bare, at jeg var forkert på den, og 
jeg spurgte, hvordan han kunne vide det? Så citerede han 
en mængde skriftsteder. Ved du hvad, det er jo bare en 
måde at undgå at svare på et ubehageligt spørgsmål — - 
bare blind tor." 

„Det er ganske interessant, men jeg er ikke enig med dig 
i det med den blinde tro", svarede Richard. „En gang for 
længe siden tænkte jeg også over det spørgsmål. Det 
første, jeg spurgte mig selv, var, hvad Herren allerede har 
fortalt os derom? Jeg læste nogle stykker i Lære og Pagter 
(se L.&P. 88:62-63) og fandt også en storartet udtalelse af 
præsident John Taylor: 

„Med hensyn til disse forhold har vi fået at vide at hårene 
på vort hoved er talte; at selv en spurv ikke kan falde til 
jorden, uden at Faderen er med i det (Matt. 10:29) Og 
noget af det, som Jesus lærte, bygger netop på dette prin- 
cip, f.eks. hvor han siger, at menneskene skal bede, for 
så skal de modtage. Hvem? De millioner, der lever på jor- 
den? Ja, de millioner af mennesker, uden hensyn til, hvor 
mange de er. Kan han høre og besvare alle? Kan han passe 
alt dette? Ja!" („Journal of Discourses", vol. 26, p. 31) 
Da jeg allerede håret vidnesbyrd om skrifterne og de leven- 
de profeter, var det næste, jeg ønskede at vide, hvad jeg 
skulle gøre for yderligere at fortstå, hvordan Gud hører og 
besvarer bønner. 

Jeg har bedt om det, og sidste fastesøndag eftermiddag 
læste jeg Lære og Pagters 81 . afsnit om Kristi lys, og om 
hvordan det findes i alle og omfatter alt. Selvfølgelig ved 
jeg, at vor himmelske Fader er en afgrænset personlighed, 
men dette lærte mig, at hans kraft, ånd, herlighed og ind- 
flydelse udgår overalt i universet og skaberen kanal, hvori- 
gennem lys og liv gives til alle levende. Efter at jeg har 
tænkt over dette, tror jeg nok, at jeg er begyndt at forstå, 
hvordan vor Fader kan have personlig kontakt med alle sine 
børn. Jeg er blevet enig med mig selv om, at Gud hører 
alle, som beder, men for at modtage hans svar må vi efter- 
leve budene og søge ham. Jeg synes ikke, dette er blind 
tro." 



Richards konklusion er svaret på et vanskeligt spørgsmål, 
for det stemmer overens med, hvad præsident Harold B. 
Lee sagde i en tale om åbenbaring. Han sagde, at vi i 
meget ligner en radiomodtager; hvis vores tiende-lampe 
er i stykker, eller vores renfærdigheds-rør ikke virker rig- 
tigt, vil vi aldrig modtage de budskaber, Herren sender. 
Og endnu værre, vi kunne være indstillet på den forkerte 
station og tro, at vi modtager budskaber fra Herren, skønt 
de hele tiden kommer fra forkerte kilder. 
Et gammelt ordsprog siger, at det at kende alle svar ikke 
viser et menneskes visdom, men derimod menneskets 
evne til at stille de rette spørgsmål. 

Hvilke er de rette spørgsmål, og hvordan forholder de sig 
til bøn? Bøn er kommunikation mellem Gud og menneske. 
Når vi beder om at få kundskab og visdom, bør vore 
spørgsmål være stillet i tro. 

Spørgsmål, der stilles i tro, søger at forstå, snarere end at 
dømme. Joseph Smith var søgende, han læste i Jakob 
1:5: „Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, da skal 
han bede om at få den fra Gud, der giver alle gavmildt 
og uden bebrejdelser, og så vi! den blive ham givet". 
Joseph læste også (hvad vi sommetider glemmer): ,,Men 
han skal bede i tro, uden at tvivle". Skriftstedet fortsætter 
med at sige, at én, som jages og kastes hid og did, og 
som tvivler . . . „ikke må vente at få noget fra Herren". 
Richard vidste, hvordan man skal stille spørgsmål. Det 
gjorde Erik ikke. Hele forskellen er: „Men han skal bede i 
tro, uden at tvivle". Skriftstedet fortsætter med at sige, at 
én, som jages og kastes hid og did, og som tvivler . . . 
„ikke må vente at få noget fra Herren". 
Richard vidste, hvordan man skal stille spørgsmål. Det 
gjorde Erik ikke. Hele forskellen er: „Men han skal bede i 
tro, uden at tvivle." Erik stillede et dømmende, udfordren- 
de spørgsmål, der ikke var baseret på tillid og tro på det, 
som han allerede havde modtaget. „Lad ikke den mand 
tro, at han vil få noget fra Herren." 

Richard søgte ikke at dømme men at forstå. Det er med tro 
og tillid, vi kan lære at følge præsident Lee's råd om at 
acceptere og ikke tvivle på det, som Herren har sagt. 
At have tro, når man søger, bringer kundskab, visdom og 
lys. 

Jeg bekræfter, at Gud virkelig hører alle vore bønner; han 
elsker os og søger at kommunikere. Vi har behov for at 
lære at stille de rette spørgsmål og, især med hensyn til 
det, der hørerGud til, søg at forstå og ikkedømme. 

Roger Merrill, leder af præsidentens organisationsudvik- 
ling og uddannelse 



, , Hvad sker der, når et par får 
en tempel-skilsmisse? 
Hvordan med børnene i det 
næste liv?" 




Som svar på det første spørgsmål „Hvad sker der, når et 
par får en tempel-skilsmisse?" må vi først forstå, at be- 
grebet, tempel-skilsmisse, slet ikke eksisterer. Hvad vi 
mener, når vi taler om tempelskilsmisse, er i virkeligheden 
en annullering af en tempel-besegling. Når et par bliver gift 
i templet, tilfredsstiller de ikke blot landets lov med hen- 
syn til et legalt, borgerligt ægteskab, men de bliver også 
beseglet fortid og al evighed i et evigtvarende ægteskabe- 
ligt forhold. 

En borgerlig skilsmisse annullerer ægteskabet, såvidt 
angår den brogerlige lov, men kun efter tilsagn fra kir- 
kens præsident kan beseglingen af parret annulleres. 
Annullering af besglingen er, hvad vi i virkeligheden 
mener, når vi taler om en tempel-skilsmisse. 
Når en person har fået bevilget en borgerlig skilsmisse, 
efter at være blevet beseglet i templet, må han først fin- 
des værdig af Det første Præsidentskab, før han kan få be- 
vilget en tempelanbefaling fra sin biskop. Efter at tilladelse 
til skilsmisse er bevilget af Det første Præsidentskab, kan 
en ansøgning om annullering af tempelbeseglingen ud- 
stedes af kirkens præsident. Normalt er det kvinden, der 
søger annullering af en besegling. Da en kvinde ikke kan 
være beseglet til to mænd på samme tid, må hun have 
en annullering af beseglingen til den ene, før hun kan blive 
beseglet til en anden. 

Med hensyn til det næste spørgsmål: „Hvordan med bør- 
nene i det næste liv, når forældrenes tempelbesegling er 
blevet annulleret?", må fastslås, at i tilfælde af annullering 
af kvindes besegling til manden annullerer det ikke be- 



10 



seglingen af børnene til forældrene, fordi de blev født i 
pagten, hvilket er en fødselsretslig velsignelse. De for- 
bliver beseglet til deres forældre og kan aldrig blive be- 
seglet til nogen anden. Afgørelsen om, hvem de skal til- 
høre, vil blive truffet af Herren i livet herefter. 
Med hensyn til at blive født i pagten, så siger „Instruk- 
tions-håndbog for kirkens ledere" : Børn, som er født i pag- 
ten, kan ikke besegles til andre men tilhører deres kødelige 
forældre. Denne regel ændres ikke ved adoption, de køde- 
lige forældres samtykke, anmodning fra barnet, efter at 
det er blevet myndigt, eller ved de kødelige forældres 
død" (side 78). 

Man bør erindre, at det at være født i pagten er en fødsels- 
retslig velsignelse, og hvis et barn forbliver værdig gennem 
livet til evigtvarende velsignelser, vil det, uden hensyn til 
forældrenes adfærd, være sikret denne fødselsret og ga- 
ranteret evigtvarende forældreret. Vor værdighed i dette 
liv, ved at efterleve evangeliet og holde budene i dette som 
alle andre forhold, er nøglen til evigt liv. 

Ældste James A. Cu I li more 
Assistent til De tolvs Råd 



, , Skal jeg betale tiende af 
penge, mine forældre giver 
mig, hvis de allerede har 
betalt tiende af dem?" 




På grund af de mange spørgsmål om tiende, som bliver 
stillet kirkens generalautoriteter, sendte Det første Præsi- 
dentskab et brev til præsidenter for stave og missioner, 
biskopper over warder og præsidenter i grene, dateret den 
19. marts 1970. Brevet henviste kirkens embedsmænd til 
Lære og Pagter 11 9:3-4, hvori det hedder: 
,,Og dette er begyndelsen til mit folks tiende. 
... de, som således har betalt tiende, skal betale en tien- 
dedel af deres årlige indkomst, og denne lov skal gælde for 



Thi jeg erindrer Guds ord, som siger: Af deres gerninger 

skal I kende dem; thi dersom deres gerninger er gode, er 

de også gode. 

Thi se, Gud har sagt, at et menneske, der er ondt, ikke 

kan gøre det, som er godt; thi dersom han ofrer en gave 

eller beder til Gud, så gavner det ham intet, om han ikke 

gør det i en oprigtig hensigt. 

Thi det bliver ikke regnet ham til retfærdighed. 

Og se, om et menneske, der er ondt, giver en gave, gør 

han det tvart og tvungent; og derfor tilregnes det ham 

det samme, som om han havde beholdt gaven selv; og 

derfor anses han som ond for Gud. 

Moroni 7; 5-8 



dem evindelig, for mit hellige præstedømme, siger Her- 
ren." 

Efter at have citeret dette skriftsted sagde Det første Præ- 
sidentskab: ,, Ingen er berettiget til at fremsætte anden 
udtalelse end denne. Vi føler, at ethvert medlem af kirken 
bør være berettiget til at træffe sin egen afgørelse med 
hensyn til, hvad han mener, han skylder Herren, og at be- 
tale i henhold dertil." 

Ved hvert års afslutning indbydes kirkens medlemmer til at 
overvære en tiendeopgørelse med deres biskop eller grens- 
præsident, ved hvilken lejlighed biskoppen eller grens- 
præsidenten skal have at vide, om medlemmet er fuld tien- 
debetaler eller ikke. 

Unge mennesker bør gøre det til et spørgsmål om bøn og 
rådføre sig med deres forældre, hvis de har spørgsmål med 
hensyn til, hvad de bør betragte som indkomst og afgøre, 
hvor meget de skal betale i tiende. De kan også søge råd 
hos deres biskop. 

Herren har lovet dem store velsignelser, som betaler tiende 
og offergaver. Vi læser i Malakias 3:8, 10: ,,Skal et men- 
neske bedrage Gud? I bedrager mig jo! Og I spørger: 
.Hvorved har vi bedraget dig?' Med tienden og offerydel- 
sen! 

Bring hele tienden til forrådshuset . . . sæt mig på prøve 
dermed, siger Hærskarers Herre, om jeg da ikke åbner eder 
himmelens sluser og udøser velsignelse over eder i over- 
mål." 

Betaling af tiende er en privatsag mellem det enkelte med- 
lem og Herren, med biskoppen eller grenspræsidenten 
som Herrens tjener til at modtage og gøre regnskab for 
sådanne bidrag. 

Når du har været helt ærlig overfor Herren, vil der komme 
en følelse af fred i dit hjerte, og du vil ikke være i tvivl om, 
at du har været fuld tiendebetaler. 

Tænk stadig på Herrens vejledning om at betale tiende af 
al din indkomst. Rådfør dig med dine forældre, overvej 
løftet om velsignelser til dem, som betaler deres tiende 
og offergaver, og træf så din egen beslutning. 
Som du stræber efter at efterleve denne befaling, og alle 
Herrens andre befalinger, kan du forvente at blive styrket 
og vejledet af hans Ånd til at træffe andre beslutninger 
i livet. 

Biskop Victor L. Brown 
Præsiderende biskop 



11 



Den nye årlige 
regionalmøder 



Indenfor de næste par uger vil de 
første årlige regionalmøder blive af- 
holdt udover hele kirken. Tidligere hav- 
de hver region to årlige regionalmøder. 
Før i tiden afholdtes der også årlige 
konferencemøder for hver hjælpeorga- 
nisation under en konference i Salt 
Lake City. Alle disse møder er nu ble- 
vet erstattet af eet regionalmøde om 
året, som afholdes i hver region. 
Disse mødeprogrammer er udarbejdet 
under ledelse af Det første Præsident- 
skab og De tolvs Råd og godkendt af 
dem. Alle de årlige retningslinier der 
gives for det kommende år — både til 
præstedømmet og hjælprorganisatio- 
ner — vil fremkomme ved dette møde. 
Det er en mulighed for at lære noget, 
der tilbydes een gang om året indenfor 
de forskellige ansvarsområder. 
Når regionalmødet er afholdt, vil hvert 
enkelt område i verden have modtaget 
de sidste nye informationer. Alle re- 
gioner vil modtage de samme informa- 
tioner og de vil allesammen modtage 
dem indenfor en måned. De oplysnin- 
ger der gives i Buenos Aires, Argenti- 
na, er de samme som gives i stavene i 



Utah, i Hong Kong, i Stockholm, og 
hvor som helst i verden. De instruktio- 
ner som modtages rundt omkring vil 
derpå komme til udførelse i begyndel- 
sen af kirkens næste kursusår. 
Møderne afholdes under ledelse af re- 
gionalrepræsentanterne for De Tolv, 
og i nogle tilfælde vil der være en om- 
rådetilsynsførende generalautoritet til 
stede. Regionalrepræsentanterne for 
De Tolv vil fremkomme med oplysnin- 
ger som de har modtaget ved deres 
april-seminar i Salt Lake City, hvor de 
har modtaget instruktioner af kirkens 
præsident og andre generalautoriteter. 
Udover de oplysninger om kirkens pro- 
grammer og kurser, som præstedøm- 
melederne får her, vil de blive uddan- 
net i præstedømmets fundamentale 
ansvar. For eksempel vil højpræster- 
nes gruppeledere og deres assistenter 
få instruktioner om deres pligter med 
hensyn til tempelarbejde og genealogi. 
Halvfjerdserne vil blive uddannet i mis- 
sionærarbejde. Og ældsterne vil mod- 
tage belæringer om hvordan man udfø- 
rer så vigtige ting som at genaktivere 
ældster. 

Mødet vil sædvanligvis være at betrag- 
te som en hel skoledag — fra 7 til 9 
timer i visse tilfælde. Udover de oplys- 
ninger der gives om programmer, lek- 
tiekurser og fundamentale pligter, vil 
der blive lagt vægt på kulturelle aktivi- 
teter i særlige eftermiddagsprogram- 
mer. Sådanne aktiviteter vil måske om- 



fatte kunst- og husflids- udstillinger, 
musik og folkedans. Der vil blive be- 
regnet en rimelig tid til spisepause, så 
folk kan benytte tiden til at glæde sig 
over udstillingerne og underholdnin- 
gerne. 

1 modsætning til tidligere regional- 
møder vil alle stavens præstedømme 
og hjælpeorganisations præsidentska- 
ber mødes sammen med deres ligestil- 
lede i mission og distrikt, når de mod- 
tager en særlig invitation. De fra hver 
stav, der inviteres, er: Stavspræsident- 
skaber, højrådsmedlemmer, stavsbe- 
styrelsernes sekretærer og andre 
stavssekretærer; Melkisedekske præ- 
stedømmes kvorumspræsidentskaber, 
gruppeledere og deres assistenter; bi- 
skopråd, beskoprådets sekretær og 
assisterende sekretær; stavens repræ- 
sentanter for ungdomsgruppen og in- 
teressegruppens særlig repræsentan- 
ter (mænd og kvinder); stavens sports- 
ledere; stavens hjælpeforeningspræsi- 
dentskab og sekretær; stavens primary 
præsidentskab og sekretær; stavens 
søndagsskole præsidentskab, junior- 
søndagsskolens koordinator og sekre- 
tær; stavens leder for Unge Piger samt 
Unge Pigers vejledere og sekretær. 
Lederne må komme og være beredt til 
at modtage vejledning og instruktioner, 
så kirkens medlemmer vil kune drage 
nytte deraf, hvorpå de vil få belæringer 
og få styrket deres vidnesbyrd, ved 
hjælp af stærke ledere. 



Kirken udnævner regionalledere i Brasilien, Sverige 09 Vesttyskland 



Kirken har udnævnt tre nye regionalret- 
ræsintanter til De tolv Apostle. 
Disse tre vil rådgive og instruere kirke- 
ledere i deres respektive regioner i ver- 
den, under ledelse af De tolv apostles 
Råd i Salt Lake City. Det er: 
Osiris Grobel Cabral II, Sao Paulo, Bra- 
silien. Han er blevet tildelt området: Nord- 
Brasilien, Curitiba og Porto Alegre re- 
gioner, hvortil også hører Rio de Janeiro, 
Curitiba og Porto Alegre stavene (menig- 
heder) i kirken. 

Ældste Dan C. Jorgensen, Dijsseldorf, har 
fået tildelt soldaterne i Tyskland samt 
Dresden og Schweitz regioner, hvilke om- 
fatter stavene i Kaiserslautern i Tyskland 
og Zurich i Schweitz. 
Ældste Bo Wennerlund, Våsterhåninge i 
Sverige har fået tildelt Danmark og Sve- 
riges centralregioner, hvortil bl. a. hører 



den danske stav i København og den 
svenske stav i Stockholm. 
Ældste Cabral, 33, er født i Santos, Bra- 
silien og han har fra 1973 lige til han for 
nylig blev kaldet til sin nye stilling i kirken, 
været præsident for Sao Paulo øststaven 
i Brasilien. Han virkede som missionær 
sidst i 60erne og har arbejdet i andre 
ansvarsfulde stillinger i kirken. 
Han er ansat i kirkens tjeneste indenfor 
oversættelse og distribuering i Sao Paulo. 
Han og hans hustru, Elaine Maria, har en 
lille søn. 

Ældste Jorgensen, 37, er født i Murray, 
Utah. Han udgik fra Brigham Young Uni- 
versity, og har en masterdegree indenfor 
handel, der er erhvervet ved Harvard. Han 
sidder i bestyrelsen for First National 
City Bank i New York, med kontor i Tysk- 
land. 



Ældste Jorgensen har været missionær 
for kirken i Tyskland sidst i 50erne og i 
1951 blev han kaldet til at være missions- 
præsident i Italien i tre år. 
Han og hans hustru, Elaine, har fire 
mindre børn. 

Ældste Wennerlund, 49, er født i Orebro, 
Sverige. Han er indkøbschef i svensk 
kornkompagni. 

Den nye regionalrepræsentant har virket 
som rådgiver i det svenske missionspræ- 
sidentskab i ti år, idet han har arbejdet 
sammen med 5 missionspræsidenter i 
denne periode. Han har også fungeret 
som grens- og distrikts-præsident. 
Ældste Wennerlund og hans hustru, 
Maud, har otte børn. 



12 




Hvirvlende 
vande 



AFBERNADINEBEATIE 
Illustreret af Sherry Thompson 

Ching-kai var bange for mange ting — uvejr, skygger om 
natten og gøende hunde. Store højder bekymrede ham 
også, især hver gang han var nødt til at gå over de høje 
hængebroer over floden, der adskilte familiens gård fra 
landsbyen i dette bjergland på Taiwan (Formosa), hvor han 
og hans ældre broder, Wen-show, gik i skole. 
,,Kwi dzo (skynd dig nu), Ching-kai!" råbte Wen-show til 
sin mindre broder. Det var morgen, og Wenshow løb hur- 
tigt over den smalle, svajende bro for at møde sin ven, 
Ting-gwo, som ventede på den anden side. 
Ching-kai trak vejret dybt, greb fat i tov-gelænderet og be- 
vægede sig tomme for tomme over den svajende, smalle 
bro. 

,, Broen falder ikke ned, Ching-kai", råbte Ting-gwo. 
„Hvorfor er du altid så bange?" 

„Det ved jeg ikke", hviskede Ching-kai med bøjet hoved, 
da han endelig kom over til broderen og hans ven på den 
anden side. 

„Ching-kai er så lille", forklarede Wen-show hurtigt. 
„Men da vi var på hans alder", sagde Ting-gwo leende, 
„løb vi altid over broen!" Og idet han vendte sig om mod 
Ching-kai, sagde han advarende: „Hvis du ikke forandrer 
dig, Ching-kai, vil du vokse op til at blive lige så svag og 
bange som en hare!" 

Ching-kais ansigt blev rødt af skam. Wen-show så det og 
lagde medfølende hånden på sin lille bror's skulder. „Vi 



.■-■ : ; : - : - : : : 5^: 







14 



skal ikke i skole imorgen, lille bror. Skal vi tage ud og 
fiske?" 

,,Yao (ja)!", sagde Cing-kai ivrigt. 
„Må jeg ta' med?", spurgte Ti ng-gwo. 
Wen-show nikkede. ,,Ja, hvis du vil." 
Den dag drømte Ching-kai i skolen om at foretage sig et 
eller andet modigt på den fisketur. Han vidste godt, det 
var tåbeligt at drømme sådan noget, når han var bange 
for en smule hængebro. Men alligevel var der ikke noget, 
han ønskede højere, end at hans store bror kunne være 
stolt af ham. 

Næste morgen var himlen mørk, og der var en åndeløs 
stilhed i luften. Ching-kai bævede ved at tænke på histo- 
rierne om de store uvejr, som bedstefar fortalte om . Floden 
var gået over sine bredder, og broen og alle gårdens byg- 
ninger var blevet fejet bort. Bedstefar og hans familie 
havde reddet sig ved at klamre sig til noget vragtømmer, 
indtil de kunne nå op på højere liggende land. Ching-kai 
havde ikke lyst til at komme nær ved floden og broen idag, 
men han skammede sig over at sige det til sin bror. Han 
drog et lettelsens suk ved morgenbordet, da hans far 
sagde, at de var nødt til at udsætte deres fisketur. 
„Jeg skal ned til landsbyen", forklarede far. „Mor tager 
med mig for at besøge sin søster. Vi har i sinde at blive 
der natten over, så nogen må blive her og passe på går- 
den. Det ser ud, som om det bliver stormvejr." 
Efter at forældrene var taget afsted, fodrede Ching-kai og 
Wen-show hønsene og kaninerne. De var ved at luge i køk- 
kenhave bag ved huset, daTing-gwo kom løbende med en 
bambusstang og en stor dåse med orme. 
„Men det er ved at klare op!", udbrød han, da han havde 
hørt Wen-show forklare, hvorfor deres far havde forbudt 
dem at tage på fisketur. 

Wen-show så forhåbningsfuldt op mod himlen. „Du har 
ret, Ting-gwo. Lad os tage afsted, Ching-kai. Det vil far 
ikke sige noget til." 

„Han sagde, at vi skulle blive hjemme", mindede Ching-kai 
sine ældre kammeraterom. 

„Du er bange, Ching-kai. Det er derfor, du ikke vil afsted." 
Ting-gwo drillede. Han vendte sig om mod Wen-show. 
„Hvis du ikke vil med, går jeg alene!" Han snurrede rundt 
og gik hen mod floden. 

„Vent, jeg går med dig!" råbte Wen-show." Kom nu, 
Ching-kai!", lokkede han. 

„Gå ikke, Wen-show. Lad være med at gå!", bad Ching- 
kai. „Himlen er stadig meget mørk ude østpå." 

„En smule regn vil ikke skade os!", sagde Wen-show. 
Han sukkede: „Hvad skal jeg dog gøre med dig, Ching- 
kai? Du er en sådan kryster, at jeg skammer mig over dig 
over for mine venner!" Wen-show fik fat i sin fiskestang 
og løb efter Ting-gwo. 

Ching-kai fik en klump i halsen. Hans ældre bror havde 
altid tidligere forsvaret ham, men nu skammede han sig 
over ham. Og det var der jo ikke noget at sige til. Ching- 
kai følte sig rigtig skidt tilpas. 

Snart efter begyndte det at dryppe. Og så kom regnen. 
Ching-kai løb ud for at låse dørene til udhuset. Da han 
havde gjort det og var kommet tilbage til huset, styrtede 



regnen ned, og vinden blæste med så stor kraft, at trætop- 
pene næsten rørte jorden. Han krøb sammen i et hjørne, 
rystende af kulde og fuld af bekymring for Wen- 
show og Ting-gwo. Hvor er de henne? Hvorfor er de ikke 
kommet tilbage?, tænkte han. 

Der gik en time og endnu en. Der var ved at gå panik i 
Ching-kai, efterhånden som stormen tog til i styrke. Ende- 
lig rejste han sig. Han kunne ikke længere gemme sig som 
en kanin, mens hans bror og ven var i fare. Da Ching-kai 
listede fordøren på klem, standsede regnen pludselig. Men 
idet han gik hen over gårdspladsen, fyldte en brusende 
lyd hans øren. Ching-kais hjerte galoperede. Det var flo- 
den, der steg højt og hurtigt. 

Svage råb nåede Ching-kais øren, da han stod og lyttede 
til det hvirvlende vand. „Wen-show! Ting-gwo!, råbte han, 
idet han tvang sig hen mod lyden. Hans knæ føltes svage, 
da han så, at stængerne på den anden side, som bar 
broen, var blevet revet væk. Wen-show og Ting-gwo klyn- 
gede sig til resterne af broen og slyngedes rundt i det 
rasende vand som korkstykker i enden af en fiskesnor. 
„Trækos ind, Ching-kai!", råbte hans bror. Det lød, som 
om det kom langvejs fra. Ching-kai betragtede tryllebundet 
sceneriet. Vandet hvirvlede rundt om drengene, og det 
stod ham klart, at de snart ville blive skyllet væk. Han 
sank en klump, der af frygt havde samlet sig i halsen, og 
tog et skridt fremad, først ét og så endnu ét. 
„Pas på, Ching-kai!", råbte Wen-Show, „vandet har un- 
dermineret bredden." 

Ching-kai følte jorden ryste under sig. Han var så bange, at 
knæene forekom ham som gelé, men han lagde sig fladt 
ned på jorden og kravlede fremad, tomme for tomme, hen 
imod bro-stængerne. Endelig lukkede hans fingre sig om 
de reb, der holdt broen. Han trak af alle kræfter. Resterne 
af broen, der flød med drengene hagende sig fast i tovvær- 
ket, bevægede sig langsomt hen mod bredden. Netop som 
Ching-kai syntes, at hans arme var ved at blive trukket ud 
af kroppen på ham, slækkedes trækket i dem, og Wen- 
show og Ting-gwo kravlede op på bredden og hen mod 
ham. 

Ching-kai hjalp de to rystende drenge på benene. Ingen af 
dem talte, før de var inde i huset. Så mødtes Wen- 
shows og Ching-kais øjne. „Havde det ikke været for dig, 
lille bror, ville vi været blevet revet med ned af floden." 
„Ai Yo (Puh ha)!" Ting-gwo trak taknemmeligt vejret. 
„Hvor havde jeg uret, da jeg kaldte dig svag og bange, 
Ching-kai. Du er modig som en løve!" 
Den mindre dreng smilede bittert. „Nej, jeg er stadig en 
bange kanin, Ting-gwo. Jeg måtte tvinge mig selv hen til 
floden. JEG VAR BANGE — mere bange, end jeg nogen- 
sinde før har været." 

Wen-show lo. „Vi var også bange, lille bror. Jeg haraldrig 
før været klar over det, men mod er ikke mangel på frygt. 
Mod er det at kunne se frygten i øjnene og overvindeden!" 
„Du har ret!", samtykkede Ting-gwo. „Det beviser, at du 
ermodig, Ching-kai!" Ching-kai lo: „Jeg skal prøve at 
huske det, når broen er blevet repareret." 
Så løb han hen til døren og skubbede den op. „Dér er 
solen igen — uvejret er forbi." 



15 



I et land langt borte boede der for 
mange år siden en konge, som var 
meget ulykkelig. Han havde et stort 
land og mange tjenere. Han havde 
mange kostbarheder, fornemt tøj og 
kareter, trukket af hurtigheste. Men 
han var ikke lykkelig. 
En dag sagde kongen : ,, Måske vil jeg 
blive glad, hvis vi forandrer farven på 
fløjlsdraperierne i tronsalen. Konge- 
blåt er nok en bedre farve." Og alle 
tjenerne i det kongelige palads skynd- 
te sig at forandre farven på fløjlsdra- 
perierne i tronsalen. 
Da det var gjort, satte kongen sig på 
sin trone og betragtede de smukke blå 
folder i det skinnende blanke fløjl, og 
han syntes om det, han så. Men han 
var ikke lykkelig. 

Måske ville jeg føle mig lykkelig hvis 
jeg fik noget hvidt kaninskind på min 
kongekåbe, tænkte kongen. Og så 
drog alle kongens tjenere rundt og 
fangede kaniner nok til at kante kon- 
gekåben med kaninskind. Så satte 
kongen sig på sin trone klædt i konge- 
kåben, der var kantet med kaninskind, 
og alle mennesker beundrede ham. 
Men han var ikke lykkelig. 
Så sagde kongen: „Hvis jeg havde 
seks heste for min vogn, istedet for 
fire når jeg kører gennem gaderne, 
villedet måske gøre mig lykkelig." Og 
så bragte hans tjenere endnu et spand 
heste ind. Det var fine, hvide heste, 
og de spændte dem for kongens gyld- 
ne karet, hvorpå kongen kørte gennem 
gaderne med alle seks heste for- 
spændt kareten. Men selv om folket 
smilede og vinkede til ham, var han 
stadig ikke lykkelig. 
En dag sagde en vismand: „Åh, kon- 
ge, der er mange mennesker i dit rige, 
som ikke har halvt så meget som du, 
og alligevel er lykkelige. Hvis du 
kunne gå med sådan en mands skjor- 



Er du lykkelig: 



? 



AF MABEL JONES GABBOTT 
Illustreret af Howard Post 







n 




-■•*"■ ~"Sn, 



te, ville det måske også gøre dig 
lykkelig." Kongen tænkte over dette 
forslag og blev enig med sig selv om, 
at det var en god idé. Så han tog noget 
gammelt tøj på og gik afsted til fods 
for at vandre gennem sit rige og lede 
efter en mand , som var helt lykkelig. 
Den første, han kom til, sad og fiskede 
fra en lille båd på en smuk blå sø. 
Kongen råbte ham an, og manden roe- 
de ind til kysten. ,,Er du lykkelig?" 
spurgte kongen. 
„Selvfølgelig", sagde manden. 
,,Er du helt sikker på, at du er fuld- 
kommen lykkelig", spurgte kongen 
igen. 

,,Nå, ja", sagde manden, ,,hvis jeg 
havde en større båd, kunne jeg ta' 
længere ud og få større fisk. Så ville 
jeg være endnu lykkeligere." 
„Det var trist", sagde kongen og gik 
videre. 

Den næste, han mødte, var ved at 
hugge brænde i skoven med en stor 
økse. ,,Er du lykkelig?", spurgte kon- 
gen. 





„Selvfølgelig", sagde manden. 
„Er du helt sikker på, at du er komplet 
lykkelig?", spurgte kongen. 
„Nå, ja", sagde brændehuggeren, 
„Hvis jeg havde en sav, som kunne 
save af sig selv og gøre dette arbejde 
noget hurtigere, så ville jeg være 
endnu lykkeligere." 
„Det var trist", sagde kongen og gik 
videre. 

Den næste mand, han mødte, var ved 
at pløje en mark med en enkel plov 
og en enlig okse. Solen skinnede, 
bonden fløjtede, fuglene fulgte efter 
i plovfurerne, og en sagte brise be- 
vægede græsset på den grøftekant, 
der gik langs med marken. 
„Er du lykkelig?", spurgte kongen. 
„Ja", sagde manden, og han fortsatte 
sin fløjten. 

„Er du fuldkommen lykkelig?", spurg- 
te kongen. „Ville du ikke ønske, at du 
havde et flot spand heste til at trække 
din plov?" 

„Nej", sagde manden. „Jeg kan lide 
min vens måde at tage den med ro 
på og jeg holder af den friske luft. Jeg 
elsker at se den rige jord vendes 
i plovfuren, og det giver mig glæde 
at fløjte sammen med fuglene." 
„Aha", sagde kongen til sig selv. 
„Her er en fuldkommen lykkelig 
mand." Idet han gik nærmere til bon- 
den, spurgte kongen: „Hvor er din 
skjorte, jeg vil gerne låne den?" 
Men den glade mand sagde:,, Jeg har 
ingen skjorte, for jeg har ikke brug for 
nogen. Solen er varm, den pløjede 
jord er blød for mine fødder, vinden 
holder luften sød, fuglene synger, 
mens jeg går, og jeg er fuldkommen 
lykkelig." Og så begyndte manden på 
en ny plovfure. 

„Vent lidt", sagde kongen. Og så tog 
han sin skjorte af lagde den på jorden. 
Han lagde hænderne på ploven og 
arbejdede hele dagen sammen med 
manden. Solen varmede ham, fuglene 
sang for ham, og manden fortalte ham 
om alt det gode og kønne i naturen. 
Og kongen var lykkelig. 








På stien 




AF ÆLDSTE 

MARVIN J.ASHTON 
De tolvs Råd 




Jeg havde engang en ven, som var bjerg løve-jæger. Han 
elskede at sadle sin yndlingshest, fastgøre saddeltasken 
og sikre sig, at geværet var rent og klart til øjeblikkelig 
affyring. 

Da jeg en dag besøgte ham, lagde jeg mærke til en fuld- 
voksen jagthund, som stod bundet til et udhus. „Er han 
ikke pragtfuld?" udbrød jeg. 

„Jeg kommer til at sælge ham", svarede min ven. „Jeg 
kan ikke længere holde ham ud." 
„Nåh?", sagde jeg forbavset. „Hvad er der i vejen?" 
Min løve-jagende ven forklarede, at lige siden den hund var 
hvalp, varden blevet optrænet til løvejagt. „Han ved, hvad 
jeg forventer", fortsatte han, „men sidstegang, vi var på en 
tre-dages jagt, satte han efter en hjort, derefter en ulv og 
endelig nogle kaniner, og var væk det meste af en dag. Han 
ved, at han skal blive på sporet af løven for at hjælpe mig. 
Det er vores opgave at jage bjergløver, og denne hund duer 
ikke til det. Nu er han til salg ret billigt." 



18 




Jeg var ked af det for den smukke, sunde men ulydige 
hunds skyld. Han kunne ikke blive på sporet — og det 
var det, der skulle sikre ham et godt hjem hos sin herre. 
Når jeg ser tilbage på mit liv til dengang, jeg var en lille 
dreng, husker jeg, hvor svært det sommetider var for mig 
at gøre det, som mine forældre bad mig gøre. Baseball og 
fodbold var meget morsommere end at øve sig på klaveret, 
og der var tider, da jeg ikke kunne se nytten af at gå til 
møder i kirken. Jeg er taknemmelig for, at mine forældre 
hjalp mig til at blive på Mesterens sti, indtil jeg blev vok- 
sen nok til selv at vælge det rigtige. 

Vor himmelske Fader har forklaret, hvor vigtigt det er at 
være lydig. ,,Mit folk må tugtes, til det har lært lydighed, 
gennem lidelser, om så skulle være" (L.&P. 105:6). 
Vore mødre, fædre, lærere og venner irettesætter os ofte. 
Eller vi er måske nødt til at gøre noget, som vi virkelig ikke 
kan lide at gøre (lidelser) for at vi kan blive voksne og lydige 
borgere, sådan som Herren ønsker, vi skal være. 



Overalt omkring os viser naturen os værdien af at gøre det 
rigtige. Hvis jordegern ikke opmagasinerer føde i løbet af 
sommeren, vil de sulte ihjel om vinteren. Hvis fuglene ikke 
bygger ordentlige reder, før de lægger æggene, vil fug- 
leungernedø. 

Som børn af en kærlig Fader ved vi, at hvis vi holder hans 
befalinger, vil vi modtage de belønninger, han har til os. 
Hvis vi adlyder vore forældre, vil vi blive velsignet med 
kraft til at gøre det rigtige, og en dag vil vi måske også 
blive gode og kærlige forældre og lære vore børn at gøre 
det riggtige. 

Jeg er taknemmelig for, at mine kære forældre, gode 
lærere og venner ikke lod mig fare vild fra sandhedens og 
lysets sti, lydighedens sti. 



19 



Bare for sjov 



Prik-tegning 




Frøken Figurina 



AF GRAHAM TETHER 

Dette er frøken Figurina. Alle dele af hendes legeme er 
lavet af forskellige figurer. Se på hendes runde hoved. Det 
kaldes en cirkel £ . Sommetider ser månen rund ud, 
ligesom hendes hoved. Så kaldes den for fuldmåne. Som- 
metider har den form ligesom hendes mund ^J . Så kald- 
tes den halvmåne. 

Figurina smiler, fordi hun har det sjovt ved festen. Hendes 
fest-hat er en trekant m. ■ Hendes næse er også en tre- 
kant. Ved du, hvilke figurer hendes øjne er? De er stjer- 

Figurinas venner er allesammen med til festen. Det er der- 
for hendes hjerte ^f banker dik-dik-dik. Kan du finde 

hendes hjerte? Figurinas hals og arme er lige linier . 

Se på hendes ben. De er rektangleri^H. Hendes hænder 
og fødder har alle samme form. De kaldes ovaler^^ ^^ . 
Figurina bærer sin mors ørenringe ved festen. De er sal- 
miakpastilformede, og den form kaldes med et fint ord for 
rombe eller rhombe og med et endnu „finere" ord et lige- 
sidet parallelogram -^ . Knapperne på hendes bluse er 
kvadrater fl| . 

20 




Farvelæg alle de stykker, der er afmærket med en prik. 



H j ælpeforen ingens 

rolle i 
velfærdstj enesten 



Søstre kan lære de grundlæggende 
principper og de praktiske færdighe- 
der, der er nødvendige for familiebe- 
redskab ved aktiv deltagelse i hjælpe- 
foreningen. 




BARBARA B. SMITH 
Præsident for hjælpeforeningens 
hovedbestyrelse 



Mine kære brødre og søstre, jeg 
påskønner meget oversigten over vel- 
færdstjenesteprogrammet, som blev 
vist os i den fremragende præsenta- 
tion ved Det præsiderende Biskopråd 
for Herrens jordiske afkom. Vi forstår 
betydningen af samfundets grund- 
læggende enhed, familien. I familien 
er det faderen, bæreren af præste- 
dømmet, som er det styrende over- 
hovet for familien og dens præside- 
rende embedsmand, han udarbejder 
en plan for familieaktiviteter, en plan, 
som udarbejdes sammen med de 
øvrige medlemmer af familien til 
velsignelse for alle. 
Jeg er glad for at repræsentere den 
feminine del af kirkens familier ved 
dette møde. Jeg bekræfter med begej- 
string visdommen i præstedømmets 
plan og lover fortsat støtte og indsats 
fra kirkens kvinder til hjælp med gen- 
nemførelsen af det vidunderlige vel- 
færdstjeneste-program. 
Hjælpeforeningen spiller en meget 
betydelig rolle i velfærdstjenesten. 
Med bemyndigelse fra Herren, gen- 
nem hans profet, har hjælpefore- 
ningen fået overdraget den opgave at 
hjælpe med ved planlægning og 
indførelsen af velfærdstjeneste-pro- 
grammet. For at udføre vores opgave 
for velfærdet, arbejder hjælpefornin- 
gen sammen med præstedømmet på 
samtlige stader i kirken. Hjælpefore- 
ningens hovedbestyrelse arbejder 



sammen med Det præsiderende 
Biskopråd. En af stavs-hjælpefore- 
ningspræsidentindeme arbejder sam- 
men med område- og regionslederne i 
præstedømmets velfærdstjeneste. 
Stavshjælpeforeningspræsidentska- 
bet arbejder sammen med stavspræsi- 
dentskabet, og wardshjælpefore- 
ningspræsidentskabet arbejder sam- 
men med wards-biskoprådet. 
Ved en hjælpeforeningskonference, 
der blev afholdt i 1946, fortalte Harold 
B. Lee, der dengang var medlem af De 
tolvs Råd, om en undersøgelse, der 
blev foretaget i velfærdsplanens første 
tid blandt dem, der havde behov for 
velfærdshjælp. Kirken fandt ud af, at i 
de familier, der blev undersøgt, var de 
fleste af fædrene ikke faglærte arbej- 
dere. Deres hustruer havde ikke de 
færdigheder i husførelse og styring af 
hjemmet, som kunne hjælpe dem til 
at benytte sig af de resourcer, der er til 
rådighed. Kun få af dem havde lært de 
kundskaber, der ville kunne hjælpe 
dem til uafhængighed. (Se Relief 
Society Magazine, dec. 1946, siderne 
809-1 7) 

Hvis vi skal have held til at gennem- 
føre velfærdstjeneste-programmet for 
familieberedskab, må kvinderne ud- 
vikle egenskaber som flid, energi, 
uafhængighed, arbejdsglæde og 
stolthed — egenskaber, som hvis de 
anvendes, vil hjælpe til at styrke den 
enkelte og familien og give dem en 



sikker følelse af selvtillid i nødens 
stund. 

For at kunne leve op til udfordringen 
om, at enhver familie i kirken skal 
være beredt, kan hjælpeforeningen 
forøge sin indsats for at hjælpe kir- 
kens søstre på disse måder: 
Gennem undervisningsprogrammet vil 
hjælpeforeningen, i allerede eksis- 
terende og nye kurser, belære om 
velfærds-rettede emner i alle klasser. 
Blandt disse kurser nævnes: Økono- 
mi, trivser i hjemmet, planlægning 
samt hjemmepleje af syge. Ved at 
hjælpe kvinderne til kundskaber og 
udvikling af evner, kan mange pro- 
blemer forebygges eller overvindes. 
Der vil også blive tilbudt instruktioner 
for stavs- og wards- hjælpeforenings- 
præsidentskaber i hvordan funktio- 
nærer i hjælpeforeningen mere effek- 
tivt og rationelt kan udføre deres op- 
gaver, sådan som de er beskrevet i 
Håndbog for velfærdstjeneste. 
Vi vil give dybtgående instruktioner til 
besøgslærerinder, så de kan blive 
mere følsomme overfor behovet hos 
dem, de besøger og mere opmærk- 
somme på forhold, der bør rapporteres 
gennem hjælpeforeningens præsiden- 
tinde til biskoppen, så der kan sættes 
ind med velfærds-hjælp. 
Vi vil hellige en del af hjælpeforenin- 
gens møde under regionalmøderne 
til velfærdstjeneste. 
Vi vil, opmuntre hjælpeforeningens 

21 



medlemmer til at deltage i velfærds- 
projekter og-aktiviteter. 
Et tilfælde, der for nylig blev rappor- 
teret til mig, illustrerer den samlede 
og koordinerede indsats af hjælpe- 
foreningen og præstedømmet som 
medlemmer af kirkens familie til gavn 
for Herrens sønner og døtre her på 
jorden. 

En kold vinterdag besøgte to besøgs- 
lærerinder en familie, som for nylig 
var flyttet til wardet. Der blev ikke 
straks svaret på deres ringen på døren, 
men fordi de følte sig inspireret til at 
prøve igen, ringede de to besøgs- 
lærerinder på døren endnu en gang og 
atter engang. 

Endelig blev døren åbnet på klem, og 
til syne kom en kvinde og et barn, beg- 
ge tæt indpakket i frakker og træ- 
ningsdragter. Besøgslærerinderne 
blev efter nogen betænkning budt 
indenfor i det iskolde hus. Som svar 
på deres forsigtige og forstående 
spørgsmål fortalte kvinden med tårer i 
øjnene deres historie. 
Manden, som endnu ikke var færdig 
med sine studier, var frygtelig syg og 
på hospitalets specialafdeling. Læge- 
og hospitals- regninger tog alle de 
penge, som parret havde opsparet 



gennem en række år, for at han kunne 
fortsætte sin yderligere uddannelse. 
Da deres forsyning af brændsel var 
sluppet op, var den unge kone og bar- 
net blevet i sengen for at kunne holde 
sig varme, og moderen prøvede at få 
en liter mælk og et halvt brød til at 
vare resten af måneden. 
Da besøgslærerinderne tilbød hjælp, 
sagde søsteren:,, Min mand er meget 
stolt. Han ville ikke kunne lide, at vi 
skulle modtage barmhjertigheds- 
hjælp." 

Besøgslærerinderne forklarede vise- 
ligt, at Herrens velfærdsprogram ikke 
berøver modtageren hans stolthed 
eller uafhængighed, men snarere bi- 
drager til den. Ved forsigtig, kærlig 
overtalelse gav den unge kone til sidst 
tilladelse til, at der blev ringet til hjæl- 
peforen ingspræsident inden. 
I løbet af kort tid ankom både hun og 
biskoppen til hjemmet. Og ikke længe 
efter var der leveret brændsel, tændt 
op, leveret varm mad og skrevet en 
liste over manglende fødevarer. Deref- 
ter besøgte biskoppen manden på 
hospitalet og opmuntrede den syge 
ved at fortælle om, hvordan hans 
familie nu blev hjulpet. Den syge blev 
salvet og fik den forjættelse at han 



ville blive rask. Frådet øjeblik begynd- 
te hans tilstand at bedres. Hjælpe- 
foreningens uddannelsesrådgiver, 
med personlig velfærd som speciale, 
hjalp hustruen med forslag til bedre 
planlægning af familiens begræn- 
sede midler, og fik hende til at arbejde 
for de modtagne varer. Som kvinder 
i denne kirkes store familie er vi blevet 
instrueret om at „strække vore hæn- 
der ud mod de fattige og trængende" 
og ,, forbedre forholdene i vore hjem", 
for derved hjælpes og udvikles både 
giveren og modtageren. Hjælpefore- 
ningen kan som organisation gøre 
meget for at forøge wardets og den 
enkelte families beredskab. Vi indby- 
der jer til at lade os arbejde sammen 
med jer. 

Jeg vidner for jer, at vi vil glæde os 
over muligheden for at tjene denne 
store sag af hele vort hjerte, sind, 
styrke og kraft. I Jesu Kristi navn. 
Amen. 



Tale holdt ved velfærdsmødet den 4. 
oktober 1974 under den 145. halvårlige 
generalkonference 



Indsigt 



Enhver sidste dages hellig har indsigt — visdom, opnået 
under søgning efter svar på problemer, søgning efter per- 
sonlige retningslinier, studium og anvendelse af evange- 
liske principper, eller fra indhøstede erfaringer. Vi mener, 
at disse oplevelser burde deles med ander. Vi indbyder 
læserne til at bidrage med sådanne beretninger. 



Hvor velkendt er ikke hans 
ansigt! 

„For nogle få år siden kendte vi vor ældre Broder og vor 
Fader i Himmelen godt. Vi glædede os til den mulighed, vi 
snart ville få for at opnå jordisk liv, der kunne gøre det 
muligt for os at opnå fuldkommenhed af glæde, sådan 
som de havde det. Vi kunne næsten ikke vente med over 



for vores Fader og vores broder, Herren, at vise, hvor 
meget vi holdt af dem, og hvordan vi ville være lydige 
overfor dem til trods for jordisk modstand fra Satans side. 
Og nu er vi her . . . vore erindringer er tilslørede — og vi 
viser Gud og os selv, hvad vi kan gøre. Og intet vil forbløf- 
fe os mere, når vi går gennem sløret til den anden side, end 
at måtte erkende, hvor godt vi kender vor Fader, og hvor 
velkendt hans ansigt er for os. Og så, som præsident 
Brigham Young sagde, vil vi begynde at spekulere på, 
hvorfor vi var så tabel ig her på jorden . 
Gud elskeros. Han betragter os, han ønskerat vi skal have 
succes, og en dag forstå, at han ikke har ladet noget som 
helst ugjort for at skaffe enhver af os evigtvarende velfærd. 
Hvis blot vi vidste at der er himmelske hærskarer, der er 
interesseret i os — venner i Himlen, som vi ikke nu kan 
erindre, der længes efter vores sejr. Dette er vor dag at 
vise, hvad vi duer til — hvilket liv og offer vi dagligt, hver 
time, hvert øjeblik kan bringe Gud. Hvis vi giver alt hvad vi 
har, vil vi modtage alt hvad der er hans, den største gave af 
alle." 

Præsident Ezra Taft Benson fra De tolvs Råd i en tale holdt 
på Brigham Young University, den 10. dec. 1974 



22 



,W4 




(91.-H. J9M13) 

jujnjueuoo 'zms 

(33 '8-Z Mbjsow) 

UOLUUUV 

(frl--9:e2MB!sow) 
8JPI3/ uapeoiiv 

(/I MB|SOW) 

ipeujqv 

Ue-6Z:9l.J9M»3) 

juun}UBuoo 

(U-OUZiaH) 

!4d9N 

(6-l-:82HB!SOw) 

(Se-63'9l--9BUi|v) 

ai6u>, uepeujiv 

„aipueaBuew" 60 men 
(Ziuojow) 

UOUJJO^ 

(tr-UMdaN2) 
!M9T 

mi 

:i'8l--ZUMd9N't-) 

WdaN 'IM^T 

(ZH:zuolujow) 

UOLUJO^J 

(61--8:Z2MB!S0W) 

jsuuøs sgeiso^j 

BoejBuAuapeiuiv 



Bog suoujjopi 



(Bi: 



(82-S2:n sow g) 

objbj "Qt 
(H-C - so^ -3) 

sasow 'Vi 
(C3-22:8 'ujoq) 

uoapig-ei. 
(0C-8:£ uea) 
oBaN-psqv 
60 >)B[s9iM '>|Bjpefs Zl 
(L9-W-LI "wbs t) 

PIABa • u 

(9e:æ - HBW) 

snssp'Ol. 

iBiBsore 

(8A9jq SUBL| BSBO 3S 

'8C:£l.-UJ99"dv) 
sninBd '8 

'Z-g:6C-S3) 
SBjuiajsr'sBfBsg z 

(SL -JO^ "i) 

sninBd '9 
(6fr 'sow -z) 
(|9BJS|)qo>)Bp-g 
(9-I-: ZV sow 2) 
WEijBjqv 'f 
(8:Z sow 2) 
eofsre 
(S:8I- wbs U 

piABa '2 

(9-1. :6 -UJ80 -dv) 
(sninBd) sninBS'l. 

ua/aqig 
:jbas 



Identifikation 



AF JOHN A.TVEDTNES 

Hver af disse udtalelser kan benyttes til at beskrive en eller 
flere personer fra både Bibelen og Mormons Bog. Prøv om 
du kan finde to navne til hver udtalelse, ét fra Bibelen og 
ét fra Mormons Bog og skrive dem på de dertil beregnede 
streger. Hvis du opdager, at du har flere rigtige svar fra 
Bibelen end fra Mormons Bog, har du derved også fundet 
ud af, at du måske trænger til at læse lidt mere i Mormons 
Bog. Hvis du har gættet rigtigt hver gang, så glem ikke at 
studere Lære og Pagter og Den kostelige Perle. 

1 fik en himmelsk åbenbaring, medens han 

var på vej til at forfølge kirken. 

2 blev som ung mand leder af en hel hær. 

3 byggede en båd og sejlede fra ét kontinent 

til et andet for at undslippe ødelæggelsen 
af sit hjem. 

4 forlod sit hjem for at finde et forjættet 

land. 
5 velsignede sine sønner før sin død og for- 
talte dem, hvad der ville ske med dem og deres efter- 
kommere. 

6 skevet brev om tro, håb og kærlighed 

7 forudså ødelæggelsen af Jerusalem ved 

babylonierne (kaldæeme) 

8 rejste fra by til by, prædikede evangeliet 

og organiserede kirken. 

9 varen konge, der udsendte prinser som 

missionærer. 

10 opsendte en bøn til Gud i en have. 

11 slog sin modstander med et enkelt slag og 

huggede hovedet af ham. 

12 blev på kongens ordre kastet ind i ilden 

for at blive henrettet. 

13 var en mand af ikke-kongelig æt, som fik 

tilbudt en kongetrone, men afslog den. 

14 vendte tilbage til sine fædres land og førte 

sit folk ud af fangenskab. 
15 førte hele sin hær til ødelæggelse. 




f^ 



23 



De halvfjerds: 
En begivenhedsrig 
historie 



Fredag den 4. oktober 1975 hørte vi 
præsident Spencer W. Kimballs 
stemme i det store Tabernakel i Salt 
Lake City, da han åbnede kirkens 145. 
halvårlige generalkonference. 
Udsendt til mange dele af verden den 
morgen og gentaget ved midnatstid, 
hørte vi hans stemme udtale en dra- 
matisk bekendtgørelse: 
,,l dag bekendtgør vi for jer udpegel- 
sen af fire nye generalautoriteter, der 
skal hjælpe med ved udførelsen af 
Herrens værk, specielt inden for mis- 
sionærområdet. 

Ældste Gene R. Cook ... vil blive 
medlem af De halvfjerds' første Råd. 
De halvfjerds' første Kvorum vil grad- 
vis blive organiseret for endelig at 
blive på 70 medlemmer med et præsi- 
dentskab på syv medlemmer. 
Tre brødre vil i dag blive medlemmer 
af De halvfjerds' første Kvorum. Det 
er Charles A. Didier, William Rawsel 



Bradford og ældste George Patrick 
Lee . . . 

Kvorummet vil blive forøget, indtil det 
har nået et antal på 70. De tre medlem- 
mer er halvfjerdser, der er kaldet fra 
forskellige steder, for at blive general- 
autoriteter i kirken. 

Det er 140 år, siden organisationen: 
De halvfjerds' første Råd blev til. Og 
dets tilblivelse skete dengang på lige 
så dramatisk og usædvanlig måde. 
Den 7. februar 1835 spadserede profe- 
ten Joseph Smith til sit hjem efter at 
have overværet den sædvanlige guds- 
tjeneste. Sammen med ham var 
Brigham og Joseph Young, som var 
blevet indbudt til at synge for ham. De 
to brødre var udmærkede sangere, 
som profeten holdt meget af at høre. 
Det var ved den lejlighed, at profeten 
bad Brigham Young indkalde til et mø- 
de den følgende søndag, den 14. 
februar, og fortalte, at han havde i sin- 




AF ÆLDSTE S. DILWORTH YOUNG 

de at organiserede De tolv Apostle. 
Han brugte nogen tid til at forklare 
denne organisering og fortalte så 
Brigham, at han skulle være én af 
dem. Derpå vendte han sig mod 
Joseph Young og sagde: ,,Og du skal 
være en af præsidenterne for De 
Halvfjerds." 

Dette var første gang betydningen af 
ordet „halvfjerds" var blevet forklaret, 
siden Frelseren havde udsendt „halv- 
fjerdsindstyve andre" (Luk. 10:1) 
Profeten fortsatte med at sige, at De 
Tolv og De Halvfjerds skulle vælges 
blandt de trofaste medlemmer af 
Zions Lejr. Disse mænd havde ydet et 
acceptabelt offer til Herren. De havde 
ofret deres liv, hvor det havde været 
nødvendigt, for forløsningen af Zions 
land. 

Under møderne det forår blev De halv- 
fjerds' Kvorum organiseret. Der fore- 



Charles A. Didier 
William Rawsel Bradford 
George Patrick Lee 




24 



kom nogen misforståelse af kvorum- 
mets organisation og af det præste- 
dømmes rettigheder, hvorunder det 
blev organiseret. Disse mænd var for 
ganske nylig blevet omvendt fra andre 
kristne kirker. 

Der var en hel del kontroverser med 
hensyn til præstedømmelig myn- 
dighed mellem højpræsterne og halv- 
fjerdserne, som var blevet kaldet som 
præsidenter for kvorummet. Som føl- 
ge af en sådan kontrovers, afløste pro- 
feten seks af medlemmerne af præsi- 
dentskabet for De halvfjerds Kvorum 
og sendte dem tilbage til deres høj- 
præste-kvorum. Joseph Young forblev 
i rådet og blev seniorpræsident med 
disse seks til at tjene: John Gould, 
James Foster, Daniel S Miles, Josia 
Butterfield, Salmon Gee og John 
Gaylord. 

Joseph Smith organiserede i sin tid 
3 1/2 halvfjerds-kvorummer. Det an- 
det, tredie og halvdelen af det fjerde 
blev organiseret uden præsidenter. 
Præsidenterne over Det første Kvorum 
præsiderede over dem alle foruden 
over Det første Kvorum. 
I 1845, efter profeten Joseph Smiths 
død, reorganiserede De tolvs Kvorum 
halvfjerdserne. Der blev organiseret 10 
kvorummer blandt ældster under 35 
år. Deres præsidenter blev valgt 
blandt de 63 medlemmer af Det første 
Kvorum. 

Således præsiderede de første syv 
præsidenter over Det første Kvorum 
og over alle halvfjerdser i alminde- 
lighed, og de 63 medlemmer af Det 
første Kvorum blev delt op i 9 kvorum- 
mer. Det var meningen, at når der 
eventuelt blev behov for et møde i Det 
første Kvorum, ville disse ni grupper 
af præsidenter samles som Det første 
Kvorum. 

Så flyttede de hellige mod vest. Med- 
lemmerne af de ti kvorummer blev 
spredt mellem det nye lands kolonier. 
Det blev umuligt at få samlet et fler- 
tal i noget kvorum for at holde møde. 
Ingen blev overført som medlem af et 
kvorum til et andet kvorum. 
I 1883 reorganiserede præsident Tay- 
loralle kvorummerne. Han underlagde 
hver enkelt en stav og indlemmede 
alle halvfjerdser til medlemmer af 
kvorummet i den stav, hvori de boede. 
Han bestemte ydermere, at blev det 



forlangt, at Det første Kvorum skulle 
mødes, ville seniorpræsidenterne 
over de første 63 kvorummer udgøre 
Det første Kvorum. Dette arrangement 
blev aldrig gennemført, hverken under 
præsident Taylor eller hans efterføl- 
gere. 

Som årene gik, var der øjensynligt 
ikke noget behov for et Første Kvo- 
rum. Den åbenbaring, som tilvejebrag- 
te kvorummet i 1835 lyder: 
,,De halvfjerds er også kaldet til at 
prædike evangeliet og være særlige 
vidner for ikke-jøderne og for hele 
verden. Og heri adskiller de sig i deres 
kalds pligter fra andre embeds- 
mænd i kirken. Og de danner et kvo- 
rum, der har samme myndighed og 
magt som de omtalte tolv særlige vid- 
ner eller apostle." (L.&P. 107:25-26) 
Kirkeorganisationen var dengang så 
lille, at der ikke var behov for hjælp til 
De Tolv. Mænd kunne kaldes på mis- 
sion uden at tilhøre et kvorum. Or- 
ganisering af missioner og de om- 
vendte var deres hovedopgave. 
På grund af det unødvendige i at 
skaffe hjælp til De Tolv, blev Det førs- 
te Kvorum aldrig organiseret i de år. 
Dette er let at forstå, når man tænker 
på, at så sent som i 1930erne, var det 
almindeligt at sende to af generalau- 
toriteterne til hver kvartårlig stavskon- 
ference. Og medlemmerne af Det før- 
ste Præsidentskab og De tolvs Råd 
virkede som hovedbestyrelsespræsi- 
denter for hjælpeorganisationerne. 
Kirkens vækst i løbet af de sidste 30 år 
har været helt enestående. Efterhån- 
den som antallet af stave og missioner 
er forøget, er behovet for flere general- 
autoritetet blevet akut. Som hjælpere 
til at overvåge stavene er der blevet 
kaldet assistenter til De Tolv. Og de 
fik også til opgave at overvåge mis- 
sioner, for disses antal øgedes også. 
Det første Præsidentskab og De tolv 
apostles Råd måtte afgøre, hvilken 
form for hjælp de måtte behøve. 
Det er helt klart, at nu er dagen kom- 
met, hvor der skal sættes ind for at 
forøge arbejdet. I foråret 1975 var an- 
tallet af missioner forøget med mere 
end 30. Antallet af kaldede missio- 
nærer var steget dramatisk. På det 
tidspunkt var der 1 33 missioner og an- 
tallet af missionærer oversteg 21 .000. 
Foruden tusinder af stavsmissionæ- 



rer. Udsigterne for den umiddelbare 
fremtid antyder yderligere voldsomme 
forøgelser af både missioner og mis- 
sionærer. 

Præsident Spencer W. Kimbal I har 
anvist retningen af vores indsats. Vi 
må „øge vor indsats". Verden skal 
advares, og de, der vil modtage, skal 
høre budskabet. 

Unge mænd belæres om, at de bør 
betragte det som en del af deres 
kirketjeneste at holde sig værdige og 
rejse på mission. Det er ikke et 
spørgsmål, om det er mest fordelag- 
tigt at rejse på mission eller at stu- 
dere. Det er snarere dette, at man først 
udfører en mission og derefter stu- 
derer. 

I hver generation har hver enkelt af 
kirkens præsidenter, efter hvad han 
betragtede som sin opgave, foretaget 
ændringer i kirkens organisations- 
mæssige struktur, for at den bedst 
muligt kunne gennemføre det, som 
han blev inspireret til at opnå. Det er i 
fuld harmoni med begrebet nutids- 
åbenbaring. 

I vore dage betyder nutidsåbenbaring 
ganske enkelt en åbenbaring til den le- 
vende profet. Han er ikke bundet til en 
organisation, der var tiistækkelig i 
1830,1840, 1870 eller 1950. 
Hvis han ikke kunne stå mål med for- 
andringer i verden og i kirken, efter- 
hånden som de opstår, ville vi blive 
lige så bundet som de gamle israelit- 
ter, som troede, at de ikke måtte af- 
vige fra de regler, som Moses havde 
bestemt. Som følge deraf levede de i 
samfundsmæssige forhold, der slet 
ikke passede til deres tid, et tusinde 
år senere. 

Det første Præsidentskab og De Tolv 
har organiseret De halvfjerds' første 
Kvorum for at stå mål med nutidens 
behov og i harmoni med de åbenbarin- 
ger, der styrer De Halvfjerds. 
Efter behov vil kvorummet blive udvi- 
det i antal, indtil det når op på det 
åbenbarede tal : 70 mænd. Derefter vil 
der, hvis behovet skulle opstå, og hvis 
profeten bestemmer det, blive or- 
ganiseret et andet og et tredie, indtil 
der vil være tilstrækkeligt til at udføre 
det særlig arbejde, som kræves af 
dem, efterhånden som kirken skal 
opfylde profetierne, og Guds rige 
vil opfylde hele jorden. 



25 




Du er som en moder 



ARDETHG.KAPP 



„Stavspræsidenten har sendt mig til dig. Han sagde, at du 
ville forstå mit problem, fordi du heller ikke har nogen 
børn." Tonen i hendes stemme afslørede en følelse af for- 
trydelse, da hun stod dér og talte ved min hoveddør. Selv- 
om vi på det tidspunkt ikke kendte hinanden, kunne jeg 
mærke, at denne fortrydelse var et dække over hendes 
lidende hjerte. I løbet af de næste mange timer udfol- 
dede hun sine inderste tanker for mig. Hun græd, mens 
hun talte om de velsignelser ved at have børn, som var ble- 
vet hende forment. 

Hun kom til mig som en fremmed, men ved at dele dybt 
personlige bekymringer blev vi søstre. Og jeg var taknem- 
melig over, at min stavspræsident havde inspiration nok til 
at henvise denne følsomme søstertil mig. Da hun skulle til 
at gå, vendte hun sig om mod mig og så på mig. Et øjeblik 



var der helt stille. Så kom det i en taknemmelig tone: 
„Stavspræsidenten havde ret. Du forstår virkelig. Tak skal 
du have." 

Jeg var lykkelig over, at jeg var i stand til at lette en an- 
dens byrde, for jeg forstod virkelig hendes problem. Idet 
hun gik, og jeg så hende forsvinde om et hjørne, huskede 
jeg på en tanke, som jeg havde hørt ældste Neal A. Max- 
well, assistent til De tolv Apostles Råd, udtale: 
,,Hver gang vi navigerer os sikkert frem på denne snævre 
sti, er der andre skibe, som er nær ved at gå tabt, eller 
som går tabt, men som kan finde vej på grund af vores 
lys." (Tale ved en „fireside" på Brigham Young University) 
Jeg har ikke altid haft denne forståelse, dette lys. Ja. lej- 
lighedsvis har der også været mørke tåger i mit liv. (Hen- 
visning til Lehis drøm) Men sådanne tåger er også en nød- 



26 



vendig del af vor tilværelse. „Der findes usikkerhed overfor 
tilværelsen, vanskeligheder, fristelser og bange anelser 
... og dog er de i virkeligheden de bestanddele, der giver 
jordelivet sin egentlige mening. 

For kun under sådanne forhold er det muligt for mennesker 
at nå nok, søge nok og længes nok til virkelig at vokse 
åndeligt." (Bruce C. Hafen, juridisk professor ved B.Y.U.) 
Det er muligt for os, og dog har der i de forløbne år været 
tilfælde, hvor jeg virkelig tvivlede derpå. 
Et typisk tilfælde på forvirring var en søndag morgen for 
en del år siden. Søndagsskolen var jeg altid glad for — 
undtagen på mors dag. Da jeg ikke var mor selv, følte 
jeg mig ked af det. Men denne specielle gang sagde jeg 
til mig selv, at det skulle være anderledes. 
Under mødet blev alle mødre bedt om at rejse sig, og en 
lille buket blev givet hver enkelt. Orglet spillede sagte, da 
unge piger stille bevægede sig langs rækkerne og uddelte 
deres blomstertil mødrene, der stod op. Dette år havde jeg 
besluttet, at jeg ville være taprere end alle de tidligere år. 
Men da hver enkelt mor fik sin lille blomstergave, og piger- 
ne nærmede sig min række, kom de gamle, kendte følelser 
tilbage. Jeg ønskede, at jeg ikke var kommet i søndags- 
skole — i det mindste ikke på mors dag. 
Blomsterne blev delt omkring, indtil alle mødrene havde 
sat sig. Og lige som tidligere år blev endnu én blomst 
uddelt. Endnu engang hørte jeg den sædvanlige hvisken: 
„Tag den bare, du har fortjent den." Og derpå blev den 
lille buket trykket ind i min tætlukkede hånd, mens én 
hviskede: „Du er ligesom en mor!" 

Mødet var forbi. Jeg prøvede at komme afsted hurtigt gen- 
nem bagdøren, men vejen syntes blokeret af mennesker, 
som jeg ikke længere kunne identificere, fordi mine øjne 
var fyldt med tårer. „Jeg må ikke græde," sagde jeg til 
mig selv. „Jeg bør være et godt eksempel." Men endnu lød 
det i mine øren: „Du er ligesom en mor!" Det syntes at 
gøre nar ad mig, og mine hænder gjorde modstand mod 
den lille blomsts vægt. 

Dette år var alligevel ikke anderledes. Jeg tænkte på ord- 
proget: „tiden læger alle sår", men årene gik, og jeg hele- 
des ikke. Jeg sørgede stadig, og hjertet var forpint. Sindet 
oversvømmedes af spørgsmål, som jeg altfor ofte stillede: 
Fik ikke min ledsager for evigheden og jeg befaling om at 
formere os og opfylde jorden og have glæde i vore efter- 
kommere? Skulle vi ikke have nogen efterkommere? Ingen 
glæde? 

Jeg skyndte mig hjem. Det var kun nogle få blokke fra 
kirkebygningen, men selv dér følte jeg ekkoet af ensom- 
hed. Jeg prøvede at ignorere middagsbordet, som jeg hav- 
de dækket med kærlighed og omhu, men kun med to 
tallerkener. Endnu en dag, og jeg ville igen prøve at 
udholde presset. 

Nogle uger senere ringede en lille fyr, som var ny i nabo- 
laget, på døren. Da jeg åbnede den, så han ivrigt op på mig 
og spurgte: „Kan Deres børn komme ud og lege?" 
Kulden krøb ind over mig, og jeg kunne kun hviske: „Jeg 
har ingen børn." 

Barnet spurgte lidt udfordrende: „Er De ikke mor?" 
Jeg svarede noget studst: „Nej, det er jeg ikke." 



Den lille dreng så ud, som om han ikke rigtigt forstod det, 
og med barnlig uskyld stillede han det spørgsmål, som jeg 
aldrig havde vovet at sætte i ord: „Hvis De ikke er mor, 
hvad er De så?" 

Da han var gået, skreg hele min sjæl : „Kære Gud, hvis jeg 
ikke er en mor, hvad er jeg så?" Og igen det ransagende 
spørgsmål — hvad var Guds plan for min mand og mig? 
Hvad ønskede Herren, vi skulle gøre? 
Flere af vore venner har adopteret børn, og det har bragt 
dem stor glæde på den måde at blive forældre. Formedelst 
det hellige præstedømmes beseglingskraft er de blevet 
evigtvarende familier. 

Også vi ønskede at adoptere børn. Vi fastede og bad be- 
standigt for at få at vide, om det var Guds vilje, at vi skulle 
adoptere. Vi fik en uklar følelse, som den omtales i skrif- 
terne: 

„Mensejeg siger dig: Du må udtænke det i dit eget sind, 
og da må du adspørge mig, om det er rigtigt; og dersom 
det er rigtigt, vil jeg bevirke, at dit hjerte brænder i dig, og 
derved skal du fornemme, at det er rigtigt. 
Men er det ikke rigtigt, skal du ikke have sådan en følelse, 
men dine tanker skal være uklare, . . ." (L.&P. 9:8-9) 
Men hvorfor disse uklare fornemmelser, når vi længtes så 
stærkt efter en forsikring fra Helligånden? 

Vi ønskede forøget tro, så vi kunne modtage et positivt 
svar. Og endelig kom budskabet : 

„Stol på Herren af hele dit hjerte, men forlad dig ikke på 
din forstand; hav ham i tanke på alle dine veje, så jævner 
han dine stier" (Ordspr. 3:5) 

Disse ord var ikke nye, men budskabet kom som svar på 
vores bøn. 

Ophidsende tanker kom strømmende gennem sindet. Tro 
på Herren Jesus Kristus — er det ikke det første princip i 
evangeliet? Tro på at alt vil ske i Herrens rette tid. 
Jeg ventede utålmodigt på at komme til at dele disse 
tanker med min mand, Heber. Jeg har altid ventet oppe, 
til han kom hjem fra sine møder, selv til langt ud på natten, 
fordi den tid vi er sammen er blevet til noget særligt for 
os. Et lager af ubegrænset kraft, hvorfra en hustru kan 
hente styrke, findes i et hjem, hvor en trofast ægtemand 
bærer Guds præstedømme og ærer sin kaldelse i det. Den 
specielle aften ville jeg bede om endnu en velsignelse fra 
min mand, som Gud ville tale igennem. Med forøget tro 
ville vi komme til at kende Guds vilje med hensyn til os. 
Heber kunne mærke, at jeg trængte til at tale. Efter at vi 
havde talt sammen, og han havde trøstet mig, gav han mig 
en velsignelse. 

Vejledt af Herrens inspiration fandt vi sammen den retning, 
der skulle blive vort formål med livet. Vi genkaldte os 
præsident David O. McKays ord: „Det ædleste formål i 
livet er at stræbe efter at gøre andres tilværelse lykkelig". I 
min velsignelse sagde min mand: „Du behøver ikke at eje 
børn for at elske dem. Kærlighed er ikke synonymt med at 
eje, og at eje er ikke nødvendigvis at elske. Verden er fuld 
af mennesker, der trænger til at blive elsket, vejledt, be- 
lært, opløftet og inspireret." 

Og endelig læste vi igen disse ord af profeten Joseph Fiel- 
ding Smith: „Hvis noget værdigt menneske i dette liv 



27 



nægtes de velsignelser, som så let kommer til andre, og 
alligevel lever trofast og så godt, han eller hun kan med 
hensyn til at efterleve Herrens bud, så vil han ikke gå glip 
af noget. Et sådant menneske vil blive givet alle de vel- 
signelser, der kan gives. Herren vil fuldtud godtgøre ham, 
når dette liver endt, og det virkelige liv er begyndt. Herren 
vil ikke overse en eneste sjæl, som er værdig, men vil give 
ham alt det, som kan gives . . ." {Doctrines of Salvation, 
2. bind, 2:176-77) 

Jeg hørte ikke Hebers sidste ord, da han stille lukkede bo- 
gen, for min sjæl havde nu fred. 

Siden den gang har jeg ikke helt været den samme. En 
stille ro kom ligesom den opstående sol, når varmen fra 
dens stråler bevæger sig opad, indtil den omfatter hele 
himlen, og der ingen mørke skyer findes i nogen retning. 
Vi vidste, at vort ægteskab var evigtvarende, og at vi sam- 
men ville udvikles hen imod fuldkommenhed. Vi aflagde 
løfte om at ville stole på Herren og hans ledelse, idet vi vid- 
ste, at „alt det, som min Fader har, gives ham" (L.&P. 
84:38). Derville stadig være spørgsmål, men der ville også 
være svar. „Hvad skulle vi gøre i mellemtiden?" Min mand 
havde givet mig svaret: „Det ædleste mål i livet er at stræ- 
be efter at gøre andres tilværelse lykkelig." 
Jeg kan ikke huske nøjagtigt, hvornår forandringen fandt 
sted, men vort hjem blev et centrum for naboskabs-akti- 
vitet. Vi havde altid besøgende, både børn og forældre 
kom — børn gerne med undskyldningen: „Har De ikke en 
småkage?" De håbede, at Heber ville være hjemme. Han 
havde altid tid til at lytte til dem, til at holde sjov, og give 
råd. 

Mine belønninger kom på mange uventede tidspunkter. 
Engang da jeg var hos købmanden, sagde drengen, helt 
spontant, da han lagde varerne i en pose for mig: „Deres 
mand er en flink fyr at tale med." 

En taknemmelig mor skrev engang et brev til Heber, hvori 
det hed: „Tak skal De have for at have talt med min dreng. 
Hvad De sagde, gjorde udslaget. Det var vanskeligt for 
ham uden en far, men nu har han besluttet sig til at rejse 
på mission. Tak, fordi De brugte tid på min søn." 
En dag klemte en lille dreng sig forbi mig i køkkendøren, 
tilskyndet af sin ven, som førte an. „Bradley siger, at vi må 
få en i hver hånd," lød kommentaren fra den lille, da hans 
mere erfarne kammerat ivrigt trak småkageskuffen helt ud 
for bedre at kunne vælge. Med et undertrykt smil svarede 
jeg: „Bradley har ret." Jeg betragtede dem, mens de om- 
hyggeligt udvalgte småkagerne. Så smuttede de små fyre 
ud af døren med deres skatte, og jeg stod og så efter dem 
med fryd i hjertet. 

Et mirakel var ved at finde sted. „Jeg giver menneskene 
svaghed, for at de kan være ydmyge; og min nåde er til- 
strækkelig for alle mennesker, som ydmyger sig for mig! 
thi dersom de ydmyger sig for mig og har tro på mig, vil 
jeg gøre det svage stækt for dem." (Ether 12:27) Velsi- 
gnelser, som synes nægtet, er ofte kun forsinkede, og kun 
i forhold med stor rækkevidde bliver sjæle knyttet nært 
sammen, når de rækker opad mod Gud. Og han er der: 
„Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende." 
(Matt. 28:20) 



Årene gik hurtigt. Vi var fælles om glæden ved at se sønner 
og døtre af vore venner rejse på mission og planlægge 
tempelægteskaber. Vi var også fælles om den særlig 
glæde, der er reserveret alene for folk, som snart skal være 
bedsteforældre. Og ved sådanne lejligheder, hvor jeg følte 
en forbigående længsel, hjalp Heber mig påny og trøstede 
mig. 

I årenes løb er vi blevet velsignet med uendelige mulighe- 
der for udvikling — muligheder for at tjene vore med- 
mennesker, unge og gamle, og for at glæde os over livets 
gave. Vi har været i stand til at se Guds indflydelse i alt, 
hvad der er godt. 

I ugen efter mors dag, var jeg ved at sortere posten. Jeg 
lagde mærke til afsenderadressen på et brev, og jeg fryde- 
de mig over endnu et brev fra „en af mine piger". Sådanne 
breve kom sædvanligvis med annoncering af en betyd- 
ningsfuld begivenhed, som oftest fødslen af en ny baby. 
Men budskabet i dette brev var anderledes og ligesom 
svaret på en for længst glemt bøn : 

„Jeg vil gerne have lov til at dele nogle følelser, jeg har 
på denne mors dag. Jeg kan huske en anden mors dag, da 
jeg var en lille pige, der delte blomster ud til mødrene i 
wardet. Det syntes at være noget helt særligt. En dag 
håbede jeg også at kunne stå dér og blive æret sammen 
med de andre mødre. Den mors dag kom med en særlig 
betydning for mig, da jeg tænkte på min søde, men sarte 
96-årige bedstemor. Jeg tænkte på min egen mors opo- 
frelser og kærlighed og min søde svigermor, som altid 
tager tid til at lytte. Nu har jeg min egen lille datter, der 
smiler så tillidsfuldt. Men ikke alene huskede jeg på mine 
mødre, som er i slægt med mig, men også på et dejligt 
menneske, som forandrede mit liv, og som fik mig til at 
elske og respektere hende lige så meget som en mor. 
Hvis du blot vidste, hvor mange gange bare det at tænke 
på dig, gjorde mig mere omsorgsfuld og hjalp mig til at 
gå ned på mine knæ, når jeg havde stærkt brug for vor 
himmelske Faders hjælp." 

Brevet fik mig til at græde, til jeg ikke længere kunne se 
bogstaverne. Som tårerne rullede ned ad mine kinder, 
tænkte jeg på det privilegium, det har været for os at kunne 
være en hjælp i tilværelsen for Jim, Karen, Becky, Paul, 
Mark, Windy, Wanda og mange andre kostelige sjæle, som 
vi har elsket så højt. En bøn undslap mine læber: „Tak, 
mange tak, kære Gud. Du har tilladt dine ydmyge tjenere 
at blive brugt, som redskaber i dine hænder. „Mig ske 
efter dine ord!" (Lukas 1 :38) 

Jeg tørrede tårerne væk og fortsatte med at læse brevet : 
„Jeg holder så forfærdelig meget af dig, og jeg beder 
ofte, om Herrens vejledende Ånd altid vil være med dig, så 
du kan blive ved med at være en velsignelse for de menne- 
sker, som er omkring dig. 
Du er ligesom en mor for mig." 

Underskrevet: „Kærligst, Cathie" 

Ardeth G. Kapp er husmor og virker i hovedbestyrelsen for 
Unge Piger. Hun bor i Bountiful 29th ward i Bountiful, 
Utah Central stav. 



28 



Faste og bøn 



AF SPENCER J.CONDIE 



Hvordan bærer vi os ad med at få fjer- 
net pletter af synd fra sjælen? Herren 
lovede os gennem sin profet Esajas: 
„Er eders synder som skarlagen, de 
skal blive hvide som sne; er de end 
røde som purpur, de skal dog blive 
som uld" (Esajas 1:18) 
Er det ikke beroligende at modtage 
Herrens forsikring om, at vore plettede 
ånder kan blive gengivet renhed, og 
vort indre udseende blive behageligt 
for Herrens øjne. Herren forventer, at 
vi skal gennemgå en renselse eller 
herliggørelse, sådan som han talte om 
i vor tid: 

„Thi jeg, Herren, kan ikke se på synd 
med den ringeste eftergivenhed. Dog 
skal den, der omvender sig og holder 
Herrens befalinger, tilgives." (L.&P. 
31-32) 

Herren forventer, at vi holder vore 
ånder og legemer uplettede af synd. 
Som vore jordiske forældre erkender 
Herren, at vi alle lejlighedsvis vil blive 
fristet af sjælsplettende aktiviteter. 
Imidlertid minder han os om, at: „Det 
er kun almindelige, menneskelige 
fristelser, der hidtil har mødt jer, og 
Gud er trofast, han vil ikke tillade, at I 
fristes over evne, men sammen med 
fristelsen skabe en vej ud af den, så 
I kan stå den igennem." (1. Kor. 10:13) 
Vi er ofte personligt bekymrede og 
somme tider skuffede over vores øjen- 



synligt manglende evne til at modstå 
visse fristelser til trods for det løfte, at 
Satans fristelser aldrig vil være større 
end vor evne til at stå dem imod. 
Men som Herren forklarede profeten 
Moroni, har vi fået svagheder med et 
viist formål: 

„Og dersom menneskene kommer til 
mig, vil jeg vise dem deres svaghed. 
Jeg giver menneskene svaghed, for at 
de kan være ydmyge; og min nåde er 
tilstrækkelig for alle mennesker, som 
ydmyger sig for mig; thi dersom de 
ydmyger sig for mig og har tro på mig, 
vil jeg gøre det svage stærkt for dem ." 
(Ether 12:27) 

Alma den Yngre havde, med Herrens 
hjælp, held til at rense sin syndplet- 
tede sjæl: 

„Og medens jeg således blev pint og 
plaget og oprørt ved erindringen om 
mine mange synder, da huskede jeg 
også at have hørt min fader profetere 
for folket angående Jesus Kristus, 
en Guds Søn, der skulle komme for at 
gøre forsoning for verdens synder. 
Og da denne tanke bemægtigede sig 
min sjæl, råbte jeg i hjertet: O, Jesus, 
du Guds Søn, forbarm dig over mig, 
som er i bitterheds galde og omgivet 
af dødens evige lænker. 
Og da jeg tænkte således, mindedes 
jeg ikke længere mine kvaler, og jeg 
oprørtes ikke mere ved erindringen om 
mine synder. 



Og hvilken glæde og hvilket forunder- 
ligt lys så jeg ikke; ja, min sjæl blev 
fyldt med glæde, lige så stor som min 
kval havde været" (Alma 36:17-20) 
Lyset og glæden ved fuldstændig til- 
givelse er vores, hvis blot vi er villige 
til at følge Herrens råd i skrifterne. 
Han kræver „et sønderknust hjerte og 
en angergiven ånd" (3. Nephi 9:20) 
og ydmyg erkendelse af vore synder 
og svagheder. Derpå må vi som Alma 
råbe til ham om tilgivelse. Tilgivelse 
indebærer også tilståelse af synd over- 
for dem, der er blevet forurettet, eller, 
i tilfælde af mere alvorlig overtrædel- 
se, overfor biskoppen. Ulykkeligvis 
finder mange unge (og også voksne) 
det vanskeligt at omvende sig og glæ- 
de sig over sådanne følelser af lys og 
renhed, som Alma oplevede. 
De spørgsmål, som mange unge stil- 
ler, er „Hvordan kan jeg igen komme 
til at føle mig ren? Hvad vil rense min 
sjæl?" Må jeg have lov til at foreslå to 
enkle skridt, der bør tages som en be- 
gyndelse i den retning : 

1. Oprigtig, ærlig bøn af tilstrække- 
lig lang varighed til at nå Guds trone. 
For Alma tog det tre dage og nætter. 
Enos råbte til Herren hele dagen og 
natten, før han hørte Herrens for- 
sikring om, at hans synder var blevet 
tilgivet. 

Den nøjagtige længde af éns bønner 
er forholdsvis uvigtig. Hvad der der 
imod er vigtigt, er, at der bliver en 
gensidig kommunikation. Skrifterne 
taler imod visse religioner, som fore- 
skriver færdiglavede bønner, og alli- 
gevel er vi ofte skyldige i den samme, 
vanemæssige form for bøn. Vi bør 
bede, indtil vi modtager bekræftelse i 
vore hjerter og sjæle på, at der virkel ig 
er én der lytter, at vi virkelig kommu- 
nikerer. 

2. Faste. Ligesom vi ofte forveksler 
fremsigelsen af en bøn med en virkelig 
personlig bøn, beder og faster vi heller 
ikke længe nok til at kommunikere 
med Gud. Handlingen: at faste og 
bede kan kun blive fuldtud effektiv, 
når vore tanker er i langvarig kontakt 
med vor himmelske Fader. Da, og kun 
da, kan vi påbegynde processen med 
at gøre os fuldkomne og komme til at 
opleve overvældende glæde som 
Alma den Yngre, når vi opnår heil ig- 
gørelse i Herrens øjne. 



29 



Som man tænker, 
således bliver man 




Joseph B. Wirthlin 



For flere hundrede år siden var der en klog mand, som med 
seks ord fremsatte en tanke, der har betydet meget for mig. 
Han forkyndte: „Som vi tænker, således bliver vi." 
Dette enkle men magtfulde begreb virker betagende på 
mig. Lad mig gentage: „Som vi tænker, således bliver vi." 
For det er i sandhed det, vi beder om. 

Måske siger I ved jer selv: „Det er da ikke noget nyt, det har 
vi vidst hele tiden." Hvert eneste medlem af kirken ved, at 
optakten til gode gerninger og til et eksemplarisk liv er at 
få sindet rigtig instillet, at blive opmærksom på guddomme- 
lige og åndelige tanker og idealer. 

Herren har i de sidste dage sagt: „Hold derfor tålmodigt ud, 
indtil I er fuldkomne." (L. & P. 67:13) Hvis noget skal kunne 
anspore os til at vælge udfordringens vej til fuldkommen- 
hed, må det være det, at vi bevidst og eftertrykkeligt sætter 
dette begreb forest i vore tanker. Vi skal tænke fuldkom- 
ment, før vi kan blive fuldkomne. 

Og skal vi gøre det, må vi forstå, at Gud i hvert eneste hjer- 
te nedlagde en hunger efter evig sandhed om vor guddom- 
melige natur; men som enhver anden gave vil denne ånde- 
lige hunger ikke udvikle sig til en ansporende drivkraft, 
medmindre den udvikles og næres. Det er blevet sagt om 
en vis mand, at han havde mistet sin forstand, men han 
savnede den ikke. Menneskets åndelige jeg mistes endnu 
nemmere og savnes endnu mindre, hvis det ikke bevidst 
og energisk kultiveres. 

Lignelsen om talenterne understreger denne belæring, der 
så ofte nemt bliver overset. Som kirke stræber vi efter at 
gøre livets lignelser så spændende og appellerende, at den 
dyrebare tankeverden hos dem, vi underviser, kan blive fyldt 
med Guds sandhed. 

Lad os betragte lignelsen om talenterne lidt nærmere i håb 
om, at det vil anspore os til tålmodigt at fortsætte, indtil vi 
bliver fuldkomne. Lignelsen taler indtrængende til os for at 
få os til at erkende den sandhed, at vi mister det, vi ikke 
gør brug af. I sin skildring af det talent, der blev taget fra 
den mand, som ikke gjorde brug af det, illustrerer lignelsen 
en lov, som indeholder magt over alt, hvad vi ved om livet — 
en lov, som styrer den fysiske, den økonomiske og den intel- 
lektuelle verden såvel som den åndelige. Den arm, der 
aldrig bruges, mister sin styrke, efterhånden som musklerne 
svinder ind og bliver slappe. Når vi rejser os fra sengen ef- 
ter kun nogle få ugers sygeleje, må vi begynde helt forfra 
med at lære at gå. Ligeledes vil det menneske, som ikke 
bruger sin hjerne, snart ikke have nogen at bruge, hans 
tilværelse giver mindre og mindre udbytte. Den åndelige 



vitalitet er endnu mere skrøbelig. Disse åndelige kræfter, 
som Gud har givet os, svinder og skrumper ind, hvis vi ikke 
holder træningen af dem ved lige. 

Og det afhænger af, hvorledes vi tænker, om vi gør brug af 
vore åndelige kræfter. Hvis vort sind ikke er optaget af 
åndelige tanker, vil vor begejstring for Guds handlemåde 
dale, vor lyst til åndelige oplevelser vil svinde, vort syn på 
retfærdig livsførelse vil blive sløret, vor uselviske opofrelse- 
sånd vil blive undertrykt og vor glæde over at være med i 
Mesterens arbejde vil blive nedbrudt. Selv jordens yndigste 
blomster vil visne og hænge med hovedet, hvis de ikke 
ledes til at bære frugt til vingårdens herre. 
Arbejdet i kirken hænger bogstavelig talt sammen med den 
tankegang, der finder sted hos enhver af os. Med uforlig- 
nelig veltalenhed og styrke forkynder Ordsprogenes Bog: 
„Thi som han (mennesket) tænker i sit hjerte, således er 
han." (23:7. King James version) Dette skriftsted var inspira- 
tionen til det berømte essay, skrevet af James Allen, med 
titlen „Som en mand tænker". I sin udvikling af dette emne 
skriver James Allen: „Som en mand tænker i sit hjerte, så- 
ledes er han. Dette gælder ikke blot hele mandens væsen, 
men er så omfattende, at det når ud til hver eneste tilstand 
og omstændighed i hans liv. En mand er bogstaveligt det, 
han tænker; hans personlighed er den totale sum af alle 
hans tanker. 

Ligesom planten vokser frem af og ikke kunne blive til uden 
frøet, således udspringer hver eneste af menneskets hand- 
linger fra tankens skjulte frø og kunne ikke være fremkom- 
met uden dem. Dette gælder lige så meget de handlinger, 
der kaldes , spontane' og .uoverlagte' som dem, der udføres 
efter moden overvejelse." 

Således — understreger Allen: „er legemet tankens og sin- 
dets tjener. Det adlyder tankens virkefelter, enten de er for- 
sætligt valgt eller de finder udtryk rent automatisk . . . Syg- 
dom og sundhed . . . har sin rod i tanken. Sygelige tanker 
vil give sig udtryk gennem et sygeligt legeme. Man ved, at 
frygt har dræbt en mand lige så hurtigt, som havde den 
været en kugle, og frygten dræber fortsat tusinder af men- 
nesker lige så sikkert, selv om det måske sker knap så 
hurtigt." (James Allen: „Som en mand tænker, siderne 7, 
26. Thomas Y. Crowell Co., N. D. New York) 
Mit budskab er derfor dette: Vi bør gennem tale og eksem- 
pel opmuntre mennesker, både medlemmer og ikke-med- 
lemmer, til at overvære alle de møder, der holdes for deres 
aldersgruppe. Vi bør lade os udfordre til at tænke, til at tro 
og til at følge ældste Richard L. Evans ord: „Et menneske 
skal begynde at være det, han vil være . . . hvis det er det, 
han vil være. Han må følge den vej, der fører til den bestem- 
melse, han har i tankerne . . . hvis det er dér, han vil hen. 
Hverken her eller herefter vil vi finde, at vi fra den ene dag 
til den anden kan blive noget, vi ikke er, med egenskaber, 
vi ikke har fortjent, eller kunne glæde os over en livsfilosofi, 
vi ikke passer til." 

Mit vidnesbyrd er, at evangeliet er sandt, at Gud lever, at 
Jesus er Kristus, verdens Forløser, der står som vor kirkes 
overhoved. Jeg ved, at profeten Joseph Smith var det red- 
skab, gennem hvilket evangeliet blev gengivet og den san- 
de kirke oprettet, og at præsident Spencer W. Kimball er 



30 



Herrens repræsentant på jorden i dag. Jeg beder, at tanker- 
ne hos os alle og hos dem, vi tjener, må være af en sådan 
art, at vi kan blive og forblive tapre tjenere i Guds rige. 

ÆLDSTE JOSEPH B. WIRTHLIN 



Handlefrihed 




Immo Luschin v. Ebengreuth 



Gennem guddommelig åbenbaring ved vi, at jordelivet hver- 
ken er begyndelsen eller afslutningen, selv om mange, alt 
for mange i virkeligheden, tror, at det er sådan. 
Vi levede før i en tilstand, som vi kalder forudtilværelsen, 
hvor vi, vor himmelske Faders åndelige børn, begyndte vor 
udvikling, og hvor vi så at sige gjorde vore første forsøg på 
at vandre på vejen til fuldkommenhed. Vi måtte der lære 
at anvende en guddommelig gave, som er selve grundlaget 
for frihed og fremgang: det enkelte menneskes handlefri- 
hed. 

På det tidspunkt havde enhver af os, som er blevet født her 
på denne jord, taget en vis beslutning af største betydning. 
Vi havde besluttet, at vi ville underkaste os en jordisk prø- 
vetid, for at vi kunne lære alle tilværelsens områder at ken- 
de, og efter egen beslutning og fri vilje, vende tilbage til 
Gud ved at blive vor himmelske Fader lig. 
Nu er vi altså her på jorden, og med vor begrænsede opfat- 
telsesevne kan vi ikke se længere end til fødslen som livets 
begyndelse og døden som dets afslutning. Men nu ved vi 
igen, gennem åbenbaring, at dette jordiske liv efterfølges 
af endnu en tilstand, som imidlertid i modsætning til de to 
første er af uendelig varighed. Således som vi i vor forudtil- 
værelse bestemte, at vi ville bo på jorden, og som vor ad- 
færd dengang var den faktor, der bestemte, hvornår og hvor 
samt de medfølgende betingelser for vor indtræden i døde- 
ligheden, således er vort nuværende liv en forberedende 
tilstand, den er „tiden, da menneskene skulle berede sig til 
at møde Gud; ja, dette livs dag er den dag, da menneskene 
skal udføre deres arbejde." (Alma 34:32) Efterhånden som 
vi fuldt ud forstår dette guddommeligt inspirerede skriftsted, 
erkender vi med alarmerende klarhed, hvor kolossal betyd- 
ningen er af alt, hvad vi nu gør og tænker, siger og ønsker. 
Til anvendelse i denne prøvetid fik vi blandt mange andre 
ting to betydningsfulde gaver. For det første fik vi det så- 
kaldte Kristi lys, som er den guddommelig Ånd i os — og i 
alle andre mennesker, der fødes på denne jord — og som 
giver os kundskab om godt og ondt; for det andet fik vi 
frihed til selv at bestemme vore handlinger. I den guddom- 
melig frelsesplan er der ingen tvang, ikke skygge af tvang; 
men fordi menneskene har frihed til selv at bestemme, er de 
også bundet til at acceptere følgerne af deres handlinger, 



enten disse er gode eller onde. For at vi kan være frie til at 
vælge, må der være en modsætning i alle ting, og vi fristes 
og lokkes af enten det ene eller det andet. Hvilket vi vælger 
afhænger af, hvad der vil give os den største tilfredshed: 
enten en midlertidig glæde eller forventningen om evigt liv. 
Vi stilles over for dette alternativ: „Æd, drik og vær lystig; 
i morgen skal vi dø," (2. Ne. 28:7), på den ene side, og på 
den anden side: „Og dersom du holder dem (mine bud) 
og holder ud indtil enden, skal du have evigt liv, hvad der 
er den største af alle Guds gaver." (L & P. 14:7) Evigt liv 
er ikke blot en undelig fortsættelse af menneskets tilværel- 
se — hvilket er udødelighed; men evigt liv er den form for 
liv, som leves af Gud: ubegrænset liv, liv inden for familie- 
båndene i lykke og evig udvikling. 

Fra alt, hvad Herren har åbenbaret os om dette, ser vi, at 
det mest ønskværdige er at opnå evigt liv. Mange men- 
nesker fornægter sig selv små glæder og lægger de penge, 
de derved sparer, til side, indtil beløbet er stort nok til, at 
de kan få en eller anden stor ting, de så længe har ønsker 
sig. Hvis vi anvender denne tanke på det åndelige og etiske 
område, forstår vi straks, hvor stor belønning, der ligger i, at 
man, ifølge Herrens befalinger, bør nægte sig selv de verd- 
slige glæder og „samle sig skatte i Himmelen", for dér at 
opnå evigt liv. 

Med udsigt til evigt liv i tankerne vil vi sandelig være i stand 
til at afværge den ondes fristelser. Måske vil følgende tan- 
ker også kunne hjælpe lidt. 

700 års visdom og erfaring i den romerske kultur afspejles 
i de samtidige ordsprog. Et af dem siger: „Principiis 
obsta!", som betyder: „Stå imod fra begyndelsen!" Hvor 
ofte sker det ikke, at nogen udsætter sig for et eller andet, 
skønt han i sit hjerte ved, at det er forkert. Han giver efter, 
idet han siger: „Men det skader ikke — det gør andre jo 
også, der er bestemt ikke noget galt i det." I denne forbin- 
delse kan man tænke på fyldt chokolade med forskellige 
spiritus-smagsprøver, eller på tilsyneladende harmløs fort- 
rolighed til en sekretær eller til en vens hustru, i forklæd- 
ning naturligvis, kun i al venskabelighed. Men hvad sker 
der? En klog mand i det gamle Israel skrev: „Den, som ud- 
sætter sig for fare, skal omkomme derved." (Siraks Bog) 
Hvor ofte sker det ikke, at nogen spiller hasard lige på 
grænsen af afgrunden? Hvis en mand klatrer ud på gesim- 
sen på ottende etage og demonstrerer hvor besindig og 
modig han er, så kan han ikke standse processen, eller gøre 
sin handling ugjort, hvis han falder ned. Det er bedre at lade 
være med at prale, men holde sig så langt fra afgrunden 
som muligt. Det er bedre at undgå faren, undgå lokkemid- 
let til synd. Hellere være frygtsom i verdens øjene, men mo- 
dig for Herrens; for belønningen vil blive evigt liv. „Vær 
ydmyg, så skal Herren din Gud lede dig ved hånden . . ." 
(L. & P. 112:10) Hvis han tager os ved hånden og leder os, 
farer vi ikke vild. Måske står vi og tripper, måske snubler vi, 
men vi falder ikke. At erkende de fejl, man har begået, være 
ked at det, angre og omvende sig derved, at man bestræber 
sig mest muligt for ikke at gentage fejltrinnet — det er de 
trin, der leder ind på den trange og snævre ven hen imod 
evigt liv, efter at porten til denne vej er blevet åbnet gen- 
nem de ordinanser, der udføres i Herrens hus. 



31 



Hver eneste dag, ja, hver time stilles vi over for at skulle 
træffe beslutninger, hvoraf mange ikke synes at være særlig 
vigtige; men tilsammen bestemmer de hvilken retning vi 
går. Er vi, først og fremmest, verdsligsindede eller er vi, 
først og fremmest, åndeligt sindede? „Ved I ikke, at ven- 
skab med verden er fjendskab med Gud?" (Jakobs Brev 4:4) 
Lad os lægge de onde ting til side og gøre plads for de 
gode! To ting der ikke kan være på samme sted på samme 
tid. „Altså, når man ved, hvad der er det rigtige og ikke gør 
det, er man skyldig i synd." (Jakobs Brev 4:17) 



Lad os glæde os over det løfte om evigt liv, som Herren 
har givet os! Lad os have tillid til denne forsikring: „Thi kraf- 
ten dertil har de i sig, hvorved de kan handle efter egen 
fri vilje. Og dersom menneskene gør det gode, skal de 
ingenlunde miste deres løn." (L. & P. 58:28) 



AF IMMO LUSCHIN VON EBENGREUTH 
Præsident for templet i Schweitz 




Gå ud i al verden 

Da den genopstandne Frelser viste sig 
for sine elleve disciple på Galilæas bjerg, 
sagde han til dem: „Gå derfor hen og gør 
alle folkeslagene til mine disciple, idet I 
døder dem i Faderens og Sønnens og 
Helligåndens navn." (Matt. 28:19) 
Denne befaling til disciplene er målet for 
kirkens missionærarbejde i dag. 
En ny rapport fra missionær-hovedkomi- 
téen viser, hvor hurtigt missionærarbejdet 
vokser over hele verden som følge af 
præsident Kimballs udfordring. 
Præsident Kimball har i alle sine taler, 
både i Amerika og i den øvrige del af- 
verden, understreget nødvendigheden af 
at skaffe flere og flere missionærer. Han 
har opfordret kirkens medlemmer til at 
„øge deres indsats", idet han har frem- 
hævet, at vi må forberede os bedre til at 
undervise i evangeliet. 
Kort efter at præsident Kimball i 1974 blev 
kirkens præsident og profet, var der 111 
missioner spredt ud over hele verden. 
Antallet er nu øget med 19,8%, svaren- 
de til 133 missioner i slutningen af året 
1975. 

Hvis missionerne vokser, er det indlysen- 
de, at præsident Kimballs anmodning om 
flere missionærer, må imødekommes. 



I september 1973 arbejdede 15.903 fuld- 
tidsmissionærer over hele verden. Næste 
år i september var antallet forøget med 
10,4%, svarende til 17.557, og i septem- 
ber 1975 prædikede 21.163 fuldtidsmis- 
sionærer evangeliet. Disse tal dækker 
naturligvis ikke de tusinder af stavsmis- 
sionærer, der arbejder indenfor deres 
egne områder. 

Den 3. november 1975, arbejdede 21.860 
unge mænd i missionsmarken. 
I perioden fra september 1974 til septem- 
ber 1975 blev der kaldet 13.004 nye mis- 
sionærer. De erstattede dem, der skulle 
rejse hjem og forøgede samtidig antallet. 
Frugten af arbejdet — at bringe Herrens 
børn i dåbens vande — er også forøget 
med 26,6 % i det foregående år. Ifølge 
missionens fremgangsrapport blev 74.970 
mennesker døbt i perioden fra septem- 
ber 1973 til september 1974. Det følgen- 
de år 1974-75 blev der til sammenligning 
døbt 94.886 mennesker ind i kirken. 

Antal af missioner 

111 missioner 1974 
133 missioner 1975 
163 missioner planlagt til 1976 

Antal missionærer 

Præsident Kimballs opfordring: 
15.903 september 1973 
17.557 september 1974 
21.163 september 1975 

Antal af døbte 

„Idet I døber dem . . ." 
74.970 september 1973 til 1974 
94.886 september 1974 til 1975 
Procentvis forøgelse af missioner fra 
september 1974 til september 1975: 

19,8% 
Procentvis forøgelse af missionærer 
fra september 1974 til september 1975: 

20.5 % 

Procentvis forøgelse af døbte fra sep- 
tember 1974 til september 1975: 

26.6 % 

Dåb ved fuldtidsmissionærer, septem- 
ber 1974 til september 1975: 
4,9 % 



Seattle området 

er blevet lovet et tempel 

Den 15. november 1975, bekendtgjorde 
Det første Præsidentskab i Seattle, Wa- 
shington, at der ville blive bygget et 
tempel i dette område. 
Meddelelsen kom efter et møde i Seattle 
North Stake Center med stavspræsiden- 
ter og andre ledere, der repræsenterer 
omkring 170.000 medlemmer af kirken 
fra Washington, Oregon, Alaska, det nord- 
lige Idaho og Britisk Columbia. Præsident 
Kimball sagde, at det senere vil blive 
meddelt, hvor det nye tempel skal ligge. 
Man forventer ikke at begynde opførelsen 
før sidst i 1976 og regner med at fuld- 
føre byggeriet i løbet af to år. Medlem- 
mer af kirken, der bor i området, vil blive 
bedt om at skænke et bidrag til omkost- 
ningerne. 

Seattle Templet vil blive det nittende i en 
verdensomspændende kæde. De to andre 
templer, der er givet meddelse om at 
opføre, skal ligge i Brazilien og i Tokyo 
i Japan. 

To templer, hvoraf det første blev fuldført 
i pionertiden, blev genindviet sidste år 
efter en omfattende istandsættelse. Arizo- 
na Templet i Meza blev genindviet den 
15. april 1975 og St. George Templet blev 
genindviet den 11. november 1975. 
Der er nu over 36 stave i Seattle Tempel- 
området og tilvæksten forventes vedbli- 
vende at stige. 



Det første spadestik 

til templet 

i Sao Paulo taget d. 20. marts 

Ifølge ældste James E. Faust, en assistent 
til De Tolv og område-tilsynsførende for 
Sydamerika Øst, blev det første spade- 
stik, til templet i Sao Paulo, taget den 20. 
marts kl. 15:00. Tidspunktet for spade- 
stikket blev godkendt af Det første Præ- 
sidentskab, og tilstede ved begivenheden 
var kun medlemmer af kirken samt nogle 



32 



officielle og politiske ledere, der var ble- 
vet inviteret. 

Planerne om det første tempel i Latin- 
Amerika blev bekendtgjort den 1. marts 
1975 af Det Første Præsidentskab ved 
hovedmødernes første dag under om- 
rådekonferencen i Sydamerika. 
I sin bekendtgørelse sagde præsident 
Spencer W. Kimball, at beslutningen om 
at bygge templet, blev truffet på baggrund 
af kirkens vedvarende vækst i Brasilien. 
Det nye tempel skal ligge på nordsiden 
af Avenida Prof. Francisco Morato i Bu- 
tanta-delen af byen. Byggeriet forventes 
færdigt i løbet af 18 måneder. 
Templet i Sao Paulo vil blive benyttet af 
kirkens medlemmer i Sydamerika. Der er 
omkring 140.000 medlemmer i Sydameri- 
ka, deriblandt over 40.000 i Brasilien. 
Medlemstallet er vokset med mere end 
4 1 / 2 gang i løbet af de sidste 10 år. 
Templet i Sao Paulo er tegnet af Emil B. 
Fetzer, arkitekt for kirken, og arbejds- 
planerne blev udarbejdet under hans le- 
delse. 

Bygningen skal placeres på en 0,6 ha stor 
del af et område på 2,2 ha, som kirken 
købte for 2 år siden. Hele arealet vil give 
plads for et stavscenter, et besøgscenter 
og muligvis endnu en bygning, der kan 
benyttes til mange formål. 
Det ydre vil blive udført i hvid italiensk 
marmor. På toppen af et tårn over ind- 
gangen til den 1 800 m 2 store etplans- 
bygning, placeres der et emaljeret spir, 
med 24 karat guld smeltet ud over dets 
ydre overflade. Bygningen vil også få 
farvede ruder med bronzegitter for vin- 
duerne. 



Ældste Didier som 

tilsynsførende 

for en del af Europa 



Ældste Charles Didier, som lige er ble- 
vet kaldet som medlem af De halvfjerds' 
første Kvorum, har fået til opgave at væ- 
re tilsynsførende for en del af Europa. 
Beslutningen om at oprette et tredie til- 
synsførende område i Europa blev ved- 
taget på et møde med Det første Præsi- 
dentskab og De tolvs Råd. 
Der blev også givet meddelelse om, at det 
sydafrikanske område ville blive under- 
lagt ældste James E. Faust, assistent til 
De Tolv og områdeleder i Sydamerika. 
Det sydafrikanske område ville ligge nær- 
mere ældste Fausts' hovedkvarter i Bra- 
zilien end ældste Bernard P. Brockbanks, 
idet den sidste er tilsynsførende for De 



britiske Øer og desuden assistent til De 
Tolv. 

De britiske Øers område omfatter alle 
missioner og stave i England, Irland og 
Skotland. 

Ældste Joseph B. Wirthlin, assistent til 
De Tolv, er tilsynsførende for det euro- 
pæiske område, som nu er delt op i to 
dele. Han skal nu føre tilsyn med de til- 
hørende stave i de forskellige lande. 
Ældste Didiers mission omfatter Belgien, 
Frankrig, Italien, Holland, Spanien og 
Geneve missionen i Schweitz. Han skal 
også føre tilsyn med Haag staven i Hol- 
land og Paris staven i Frankrig, som blev 
oprettet den 16. november 1975. 
Det første Præsidentskab meddeler, at 
ældste Mark E. Petersen fra De tolvs Råd 
bliver rådgiver for De britiske øers om- 
råde, og ældste Thomas S. Monson, fra 
De tolvs Råd, bliver rådgiver for hele det 
europæiske område. 



Den første franske stav 
opprettet i Paris 

Den første franske stav blev oprettet i 
Paris, den 16. november 1975, af ældste 
Mark E. Petersen fra De tolvs Råd. 
Gerard Giraud-Carrier blev opretholdt 
som præsident for den nye franske stav 
i Paris. Owen James Stevens og Serge 
Convers blev opretholdt som hans råd- 
glivere. 

Ældste Charles Didier fra De halvfjerds' 
første Kvorum og ældste Jacob de Jager, 
regionalrepræsentant for De Tolv, hjalp 
ældste Petersen ved stavskonferencen i 
kirkebygningen ved Versailles. Den nye 
stav, som blev organiseret i den franske 
Paris mission, består af fem wards og 
tre grene. 

Den første sidste dages hellige missionær 
i Frankrig var ældste William Howell fra 
Wales, som af det britiske missionspræ- 
sidentskab i juli 1849 blev sendt over for 
at åbne evangeliets døre i Frankrig. 
Lige efter enkomsten til havne byen Le 
Havre, døbte ældste Howell det første 
medlem, Augustus Saint D'Ana, den 30 
juli 1849. Ældste Howell oprettede den 
første gren i Frankrig, den 5. april 1850 i 
Bologne-surmer. Grenen bestod af seks 
medlemmer. 

Først i året 1851 påbegyndtes oversættel- 
sen af Mormons Bog af ældste Curtis E. 
Bolton, og i maj 1851 begyndte John 
Taylor udsendelsen af „L'Étoile de Dese- 
ret" (Stjernen). 
Den oprindelige franske mission er vok- 



set til fire missioner i dag, med hoved- 
kvarter i Paris, Toulouse i Frankrig, Ge- 
neve i Schweitz og Bryssel i Belgien. 
Den nye stavspræsident er født den 21. 
februar, 1944 i Revel, Frankrig. Han blev 
døbt den 30. november 1968 i Toulouse 
og giftede sig med Annie Reveyron den 
12. juli 1965. De har nu fire børn. 
Stavspræsident Girard-Carrier er civilin- 
geniør og har virket som rådgiver i di- 
striktet, distriktspræsident, rådgiver i 
missionen og grenspræsident. 
Præsident Stevens er født den 7. maj, 
1938 i Springfield, Massachusettes. Han 
giftede sig med Lydia J. Thomander den 
19. marts, 1963 i Logan Templet, og de 
har fem børn. 

Han har bl. a. virket som seminar-koordi- 
nator i den franske Paris mission, som 
højrådsmedlem og som rådgiver for mis- 
sionspræsidenten i Paris. Han er profes- 
sor ved Det europæiske Institut for For- 
retningsadministration i Fontainebleau, 
Frankrig. 

Præsident Convers er født den 1. juli 1946 
i Epinal, Frankrig. Han blev døbt den 16. 
marts 1970 i Paris og giftede sig med 
Danielle Bastit den 17. januar 1972 i tem- 
plet i Schweitz. De har to børn. Præsi- 
dent Convers, som er optant, har tjent 
som grenssekretær, udøvende sekretær, 
rådgiver i grenen, grenspræsident, di- 
striktsrådmedlem og som rådgiver for 
distriktspræsidenten. 



Og se, der er intet andet sted udpeget 
end det, jeg har bestemt; ej heller skal 
noget andet sted blive udpeget end det, 
jeg har bestemt til mine helliges 
indsamling, 

førend den dag kommer, da der ikke 
mere findes plads for dem. Og da har 
jeg andre steder, som jeg skal udpege 
for dem, og disse skal kaldes stave for 
Zions pauluner eller Zions styrke. 
Se, det er min vilje, at alle de, der 
påkalder mit navn og tilbeder mig efter 
mit evige evangelium, skal samle sig og 
stå på hellige steder og berede sig på 
den åbenbarelse, som skal komme, når 
forhænget, som dækker mit tempel i 
mit tabernakel, og som skjulet jorden, 
skal tages bort, og alt kød tilsammen 
skue mig. L&P 101:20-23.